Rosetta-missionen er sluttet succesfuldt, bekræfter ESA i dag kl.13.20. Meldingen kommer med cirka 40 minutters forsinkelse på grund af afstanden fra Jorden til kometen 67 P.
Torsdag aften svævede Rosetta i 19 kilometers højde over kometen. Så fik fartøjet besked om at sætte kurs mod den badeandsformede komet. I dag har sonden sendt flere billeder hjem fra sit frie fald mod kometen. Faldet skete med kun cirka 2 kilometer i timen - den lave hastighed skyldes, at tyngdekraften på kometen er svag.




























