En god håndfuld danskere er igennem tiden blevet hædret med en Nobelpris.
De gives for enestående præstationer og fremskridt inden for medicinen, fysikken, kemien, litteraturen, den økonomiske videnskab eller for uvurderlige forfatterskaber eller en bemærkelsesværdig indsats for freden.
Nedenfor ses en oversigt over de tretten danske forskere, der har modtaget den prestigefyldte pris indenfor blandt andet fysik, medicin og litteratur.
1903. Fysiologi eller medicin. Niels Finsen.
Den færøskfødte læge begyndte i slutningen af 1890’erne at forske i lysets indvirkning på helbredet. Han havde opdaget, at han arbejdede bedst i solbeskinnede, lyse lokaler og gik i gang med at undersøge effekten af solbade og lysbehandlinger. Den erkendelse fik ham til at eksperimentere med behandlinger af hudtuberkulose, lupus vulgaris, og forskning i ultraviolet lys’ virkning på bakterier. Han nåede også at gå i gang med forsøg med røntgenbehandling af kræftlidelser. Arbejdet foregik i Finseninstituttet, som blev oprettet i nogle træbarakker ved Kommunehospitalet i København i 1896.
Nobelkomiteens begrundelse for at give ham prisen: »I anerkendelse af hans bidrag til behandlingen af sygdomme, især lupus vulgaris, med koncentrerede lysstråler, hvorigennem han åbnede et nyt felt inden for den medicinske videnskab«.
1908. Nobels Fredspris. Fredrik Bajer.
Præstesønnen Fredrik Bajer blev født i Vester Egede på Sydsjælland. Han regnes som en af kvindesagens pionerer da han i 1871 stiftede foreningen Dansk Kvindesamfund sammen med hustruen Matilde Bajer. Året efter blev han valgt til Folketinget for Venstre, og var i 1886 den første danske politiker der fremsatte et lovforslag om at give kvinder valgret. Det er dog ikke virket som kvinderettighedsforkæmper der gav Fredrik Bajer den mest prestigefyldte hædersbevisning der findes
Nobelkomiteen gav ham fredsprisen som sit mangeårige fredsarbejde. I 1891 stiftede Fredrik Bajer Danmarks første fredsbevægelse, Forening til Danmarks Neutralisering, hvor han blandt andet argumenterede for indførelsen af en republik, hvor de skandinaviske lande skulle være neutrale og have en fælles udenrigspolitik.
1917. Litteratur. Henrik Pontoppidan.
Som ung ønskede Henrik Pontoppidan at revolutionere verden og gøre op med det præstehjem, som han var opvokset i. Først ville han være ingeniør. Sidenhen forfatter. Og i sine tidlige år skrev han primært samfundskritiske tekster som satte sociale problemer til debat, men da han begyndte at skrive større romaner, blev han mere interesseret i større eksistentielle temaer. Med bøgerne ’Det Forjættede Land’ , ’Lykke-Per’ og ’De Dødes Rige’, formåede han at beskrive den sociale og politiske samtid i Danmark, igennem sin granskning af den menneskelige bevidsthed.
Nobelkomiteen begrundelse for at give ham prisen lyder: »For sin autentiske beskrivelse af nutidens liv i Danmark«.
1917. Litteratur. Karl Gjellerup.
Pontoppidan måtte dele prisen med digteren Karl Gjellerup. I litteraturkredse bliver han ofte glemt, måske fordi han af mange anses som værende tysk forfatter, da han i slutningen af sit forfatterskab primært udgav bøger på tysk. Karl Gjellerup udgav sin første bog ’En idealist’ i 1878 under pseudonymet: Epigonos. Et pseudonym som af nogen menes at passe godt på Karl Gjelleups forfatterskab, da ordet epigon betyder en person som i sit værk efterligner betydningsfulde forgængere uden at vise selvstændig originalitet. Karl Gjellerup var dog flere gange i spil som modtager af Nobelprisen for sin litteratur, før han måtte dele prisen med Henrik Pontoppidan.
Nobelkommiteen begrunder prisuddelingen således »For sin varierede og rige poesi, som var inspireret af høje idealer«.
1920. Fysiologi eller medicin. August Krogh.
Han var tidligt særdeles interesseret i naturvidenskab og studerede medicin og zoologi ved Københavns Universitet, hvor han endte med at blive professor i zoofysiologi. Han forskede blandt andet i udvekslingen af ilt og kuldioxid i lungerne og i kroppens blodforsyning. Hans forskning gav ny viden om energistofskifte og gav efterhånden et fuldt overblik over, hvordan iltoptagelsen sker hos mennesker og dyr. Senere var han med til at indføre fremstilling af insulin i Danmark.
Nobelpriskomiteen begrunder prisuddelingen således: »For hans opdagelse af den kapillærer reguleringsmekanisme«.
1922. Fysik. Niels Bohr.
Far var med til at sørge for, at Niels og lillebror Harald (der blev matematikprofessor) blev stimuleret i hjemmet - en inspiration, der sendte den københavnske student ind på fysikstudiet på Københavns Universitet med kemi, astronomi og matematik som bifag. Han fik tidligt hæder for sin indsats og fik en doktorgrad i 1911, inden han rejste til universiteterne Cambridge og Manchester for at studere atomfysik. Han høstede berømmelse for sit teoretiske arbejde med brintatomet og med kvantefysikken.
Nobelkomiteens begrunder prisuddelingen således: »For hans arbejde i undersøgelsen af atomers struktur og den stråling, de udsender«.
1926. Medicin og fysiologi. Johannes Fibiger.
Den danske kræftforsker påviste i 1902, at kvægtuberkulose kan overføres til mennesker. Derudover var han den første forsker der lavede eksperimentelle beviser for, at kræft kan fremkaldes af en ydre påvirkning, hvilket indledte en ny epoke i kræftforskningen. I en række forsøg var det lykkedes ham at udvikle kræftsvulster på rotter ved at inficere dem med indvoldsorm. Efterfølgende har det ikke været muligt at genskabe Fibigers forsøgsresultater, og der har derfor hersket tvivl om, hvorvidt Johannes Fibiger var prisen værdig.
Nobelpriskomiteen begrunder prisuddelingen således: »For hans opdagelse af Spiroptera carcinoma«, som man mente kunne være smittekilden til kræft.
1943. Fysiologi eller medicin. Henrik Dam.
Dam var biokemiker og opdagede sammen med amerikanske Edward Doisy k-vitaminet, der er vigtigt for blods evne til at størkne og for knogledannelsen. Han havde opdaget, at kyllinger, som fik fedtfrit foder, udviklede blødninger og begyndte derfor at lede efter en årsag til problemet. Det nye vitamin, han fandt, har haft stor betydning for spædbørnsdødeligheden. Doisy fandt en metode til at fremstille k-vitamin kunstigt.
Nobelkomiteen begrunder prisuddelingen således: »For hans opdagelse af vitamin K«.
1944. Litteratur. Johannes V. Jensen.
Som en søn af Farsø begyndte han som lægestuderende at skrive digte og romaner, til at begynde med under et pseudonym, Ivar Lykke. Han brød igennem som forfatter med ’Himmerlandsfolk’ og en række fortællinger om livet på landet, han flere gange vendte tilbage til. Hans hovedværk blev ’Kongens Fald’, en bog, der for få år siden blev kåret som det 20. århundredes bedste danske roman. Johannes V. Jensen gjorde sig også bemærket som en polemiker med en yderst skarp pen i datidens avisspalter.
Nobelkomiteens begrundelse for at tildele ham litteraturprisen lyder: »For den sjældne styrke og frugtbarhed i hans digteriske forestillingsevne, der er kombineret med en bred intellektuel nysgerrighed og en dristig og frisk kreativ stil«.
1975. Fysik. Aage Bohr og Ben Mottelson.
Som søn af atomfysikeren Niels Bohr lå det i kortene, at Aage Bohr ville blive til noget stort inden for fysikkens verden. Han blev født ind i kernefysikkens guldalder samme år som hans far modtog Nobelprisen, og barndomshjemmet var den bygning, som senere blev til Niels Bohr Instituttet. Aage Bohr indledte karrieren, da han sammen med sin far arbejdede på det amerikanske atombombeprojekt, Manhattenprojektet i 1943. Efterfølgende byggede han videre på sin faders arbejde med at beskrive atomet og atomkernens natur.
Amerikanske Ben Mottelson var uddannet fra Purdue Universitet og Harvard og fik i 1950 udlængsel. Det bragte ham til Niels Bohr Instituttet i København med et et-årig rejsestipendium i lommen. De passede Mottelson og hans hustru Nancy så godt, at de blev. Han blev professor og fik dansk statsborgerskab i 1971.
Bohr og Mottelson modtog han nobelprisen for » For teorien om atomkernens opbygning, ud fra forholdet mellem kernepartiklernes individuelle bevægelse og den kollektive bevægelse af kernen«.
1984. Fysiologi eller medicin. Niels Kaj Jerne.
Det var en berejst dansk forsker, der fik prisen i 1984. Han var født i London, tog studentereksamen i Rotterdam, læste fysik på Leiden Universitet en tid, inden han blev læge fra Københavns Universitet i 1947. Han var i mange år leder af forskningscenteret Baselinstituttet for Immunologi, hvor han sammen med kolleger gjorde store fremskridt inden for forskningen i blandt andet antistoffer, antigener og immunsystemet.
Nobelpriskomiteen begrunder prisuddelingen således: »For teorier om immunsystemets specifikke opbygning og styring og opdagelsen af princippet for produktion af monoklonale antistoffer«.
1997. Kemi. Jens Christian Skou.
Lægen og fysiologen fattede under sin uddannelse interesse for lokalbedøvende stoffer og skrev sin disputats om deres virkning. Det førte ham til undersøgelser af nervecellerne hos krabber og dermed til opdagelsen af enzymet natrium-kalium- ATPase, der fungerer som en ionpumpe. Den er vigtig for balancen i kroppens celler, fordi den regulerer transporten af salte gennem deres membraner.
Nobelpriskomiteens begrundelse for hæderen lyder: »For den første opdagelse af et ion-transporterende enzym«.
fortsæt med at læse
