Chancen for at få børnebørn bliver mindre dag for dag. For første gang nogensinde har forskere på Rigshospitalet nu påvist, at drengebørns testikler skades af de mange omstridte plastikblødgørende ftalater, der findes overalt i miljøet og den mad, vi spiser. Det kan betyde, at deres sædkvalitet forringes senere i livet. Det er børnelægen Katharina M. Main, der i samarbejde med blandt andre Rigshospitalets professor Niels E. Skakkebæk har fundet en direkte reaktion i barnekroppen på de ftalater, den udsættes for. Færre mandlige kønshormoner Reaktionen har man fundet via 96 blodprøver fra drengespædbørn og 130 brystmælkeprøver fra danske og finske kvinder. »Vores undersøgelse viser, at jo flere ftalater der findes i morens brystmælk, jo færre mandlige kønshormoner producerer hendes baby i tremånedersalderen«, forklarer Katharina M. Main. Forskere og miljøorganisationer over hele verden har i årevis frygtet, at de hormonforstyrrende reaktioner, man har set hos forsøgsdyr, også gælder mennesker. Nu tyder meget på, at frygten er berettiget. »Vores resultater passer utrolig godt med de dyreforsøg, der er foretaget. Vores opdagelse tyder på, at kønskirtlerne kan have taget skade i fosterstadiet, fordi moderen har været udsat for ftalater«, siger Katharina M. Main. Hun frygter, at også pigebørns evne til reproduktion forringes. Det er dog meget svært at undersøge og er endnu ikke gjort. Skal fortsætte amning At der findes ftalater i brystmælk, bør dog ikke afholde kvinder fra at amme, understreger forskerne - og i øvrigt findes ftalater også i modermælkserstatning. »Gravide kan ikke beskytte sig 100 procent mod ftalater, de findes jo overalt i rengøringsmidler, kosmetik, plastemballage og på de pvc-gulve, de går på. Man kan kun forsøge at tænke sig lidt om«, siger Katharina Main. For små testikler Foruden studiet på Rigshospitalet har Katharina M. Main færdiggjort et forskningsprojekt i USA, der understøtter de danske resultater. Blandt amerikanske drengebørn har hun målt kønsorganernes størrelse og sammenlignet resultaterne med mængden af ftalater i morens urin. Jo flere ftalater hun fandt, desto mindre var kønsorganerne ved fødslen. »Det kan ses som et udtryk for, hvor meget testosteron (mandligt kønshormon, red.) drengebarnet producerer«, forklarer Katharina M. Main. Livskvalitet fra fosterstadie Henrik Leffers, forskningsleder på Afdeling for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet, er enig i, at kvinder bør tænke sig ekstra godt om i graviditeten. »Den bedste fødselsdagsgave, man kan give sit barn, er at tænke over, hvad man gør under graviditeten. Livskvaliteten for resten af livet grundlægges i fosterstadiet«, siger han. Katharina M. Main mener, at en langt strammere international kemilovgivning er eneste udvej. Stram lov nødvendig Samme holdning har miljøorganisationerne WWF Verdensnaturfonden og Greenpeace. Torsdag kom de to organisationer med en rapport, der viser, at kemikalier over en bred kam bliver overført til menneskefostre via navlestrengen. Stofferne har i forsøg pådraget dyr fysiske og mentale handikap. »Så længe disse kemikalier er under lup som farlige stoffer, skal de ikke havne hos ufødte babyer. Vi har ikke råd til at spille så højt spil med miljø eller mennesker«, siger Kim Carstensen, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden. Netop nu behandler EU den nye europæiske kemikalielov, REACH. Lovgivningen har dog været længe undervejs, og EU er blevet kritiseret for at udvande indholdet på flere områder efter pres fra industrien. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra miljøminister Connie Hedegaard (K).