Kinas regering truer med at spænde ben for et salg af den amerikanske del af TikTok, der med rekordfart er blevet et af verdens største sociale medie med 700 millioner aktive brugere på verdensplan, heraf over 100 millioner i USA.
Det fremgår af en opdateret liste over kinesiske teknologier, som det kræver særlig tilladelse at eksportere. Den omfatter nu kunstig intelligens, stemmegenkendelse og indholdsanbefalinger, som TikTok bygger på.




























