Selv om en kvinde har brillante evner, er det ikke sikkert, hun får lov til at blive husket for dem. Hedy Lamarrs historie er et fingerpeg om dette. For hun er en af mange kvinder, der gennem tiden er blevet frarøvet sit talent på baggrund af ydre faktorer.
Det er mere end 100 år siden, at Hedy Lamarr blev født, men hendes historie trækker tråde til nutiden. For kvinder oplever stadig, at deres formåen bliver overskygget af fysiologi og påklædning. Det fortæller Lene Bull Christiansen, der er lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet.