Skype, der blev grundlagt af danske Janus Friis, lukker til maj, lyder det fredag fra Microsoft.

Microsoft lukker danskstartet videotjeneste til maj

Foto: Dado Ruvic/Ritzau Scanpix
Foto: Dado Ruvic/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Hvad der begyndte som et vaskeægte dansk tech-eventyr, får nu snart en ende.

Videotjenesten Skype, der er ejet af techgiganten Microsoft, lukker nemlig til maj.

Det oplyser Microsoft fredag ifølge Retuers.

Techgiganten vælger i stedet at fokusere på tjenesten Teams, så virksomheden kan forenkle dens kommunikationstilbud, lyder det ifølge Reuters.

Skype blev stiftet i 2003 af danske Janus Friis og svenske Niklas Zennström.

Tjenesten gav brugere over hele verden et værktøj til at ringe til hinanden over nettet, og Skype blev hurtigt en stor succes.

Efter blot to år solgte Friis og Zennström selskabet til amerikanske eBay for 15,6 milliarder kroner.

Techgiganten Microsoft købte Skype i 2011 for 8,5 milliarder dollar. Det svarer til godt 60 milliarder kroner.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her