I Risø lidt uden for Roskilde står en supercomputer, der allerede i dag kan rumme det offentliges samlede data. Der er derfor ingen grund til at gemme en eneste oplysning om danskernes personlige forhold – eller om driften af stat, regioner og kommuner – i datacentre, der kontrolleres af amerikanske techselskaber.
Her i Risø ligger de fuldstændig sikkert. »Den har kørt her i ti år uden et eneste nedbrud og uden et eneste datatab«, siger Peter Løngreen, supercomputerens direktør, mens han viser den frem for digitaliseringsminister Caroline Stage (M).
Ministeren er lydhør. Det er flere år siden, Mikkel Flyverbom, formand for regeringens ekspertgruppe om techgiganterne, blev sat i gang med at finde veje til at gøre Danmark mindre afhængig af de amerikanske techgiganter. Og nu haster det, siger hun.
»Det er klart, at den geopolitiske situation og alt, hvad der er sket den seneste tid, sætter endnu mere spot på, at vi har gjort os selv ekstremt sårbare på det digitale område, ikke kun i Danmark, men i hele Europa. Supercomputeren her er en del af løsningen. Det er derfor, jeg er her«, siger Caroline Stage.
Hun virker dog også en anelse tøvende.
»Vi skal gøre det klogt. Vi skal gøre det på en måde, så vi ikke taber folk. Første skridt er erkendelsen, og den er ved at være der. Vi har stillet diagnosen. Nu skal vi finde ud af, hvilken medicin vi vil tage«, siger Caroline Stage, der taler om »at starte i det små« og »lave forsøg« med danske og europæiske alternativer.
Trump kan true os
Peter Løngreen er anderledes ambitiøs:
»Hvorfor ikke bare gå i gang og vise, at det virker? Hvorfor laver vi ikke de store løsninger?«, spørger han ministeren. Han forklarer, at supercomputeren og dens brødre og søstre i andre europæiske lande allerede i dag står klar til at blive rygraden i en digital suverænitet.
It-sikkerhedseksperten Peter Kruse har påpeget, at Donald Trump dag for dag bliver mere hæmningsløs i sine forsøg på at presse og true sine omgivelser til at føje ham. Og at han efter alt at dømme kan beordre Microsoft til at lukke adgangen til skyen for f.eks. danske myndigheder og virksomheder, hvilket øjeblikkeligt vil udløse »en katastrofe af bibelske dimensioner«, som han udtrykker det.
Computeren i Risø og dens lillesøster i Lyngby har kørt i ti år, hvor den har løst komplicerede problemer såsom genomsekventering og udvikling af ny medicin med tonsvis af data. Brugerne er universiteter, myndigheder og private virksomheder som Novo Nordisk samt DHI, der arbejder med vandkredsløb og -økosystemer.
I mellemtiden er den løbende blevet større, men også smartere. Peter Løngreen lægger vægt på, at nye teknologier kan bygges på, uden at man skal fjerne det gamle og begynde forfra.
»Så den bliver kontinuerligt udviklet. Det er helt afgørende for at sikre, at den altid er tidssvarende«, siger Peter Løngreen.
Supercomputeren er fordelt over ti velvoksne containere, tre blå og syv hvide, der er sikret mod brand, oversvømmelse, indbrud, strømsvigt og alle andre fysiske trusler, man kan komme i tanker om (bortset fra en atombombe). Eksperterne fra DTU, som ejer computeren, har selv bygget den og selv udviklet software. De er ikke afhængige af nogen udefra. Og de sørger for, at ingen data nogensinde kan falde i forkerte hænder.
Europæiske skyer
Men det er langtfra alle myndigheder og virksomheder, der sender deres data til Risø. Hovedparten bliver lagt hos Amazon, Microsoft og Google, som alle er amerikanske. Det indebærer, at de er underlagt en amerikansk lov, der blev vedtaget i Donald Trumps første præsidentperiode, og som pålægger dem at udlevere data til den amerikanske efterretningstjeneste.
Alternativet er ifølge Peter Løngreen, at myndigheder og virksomheder lægger deres kritiske data i europæiske skyer.
»Alene i Danmark køber vi for 8 milliarder kroner cloud-tjenester i år. Hvis alle pengene bliver lagt hos Microsoft, er det der, udviklingen sker, og produkterne bliver bedre. Men hvis man stemmer med fødderne og begynder at satse på alternativer, så kan markedskræfterne skabe nye virksomheder. Og vi kan udvikle ny teknologi i Europa«, siger han.
Det er langt mere effektivt og desuden sundere for den europæiske industri, at udviklingen bliver drevet af konkret efterspørgsel frem for statslige planer og støttekroner, siger Peter Løngreen. Han foreslår, at udbudsreglerne bliver ændret, så de europæiske alternativer har en chance for at vinde.
I dag kan de amerikanske techgiganter sætte prisen så lavt, at de vinder, og derefter skabe afhængighed ved at gøre det meget vanskeligt og dyrt at skifte leverandør for til sidst at skrue priserne op. I en rapport fra Dansk IT og Rambøll siger seks af ti offentlige organisationer, at de oplever ’urimelige licensstigninger’ på kontorpakker og serverplads.
Region Hovedstadens it-direktør, Mette Harbo, har i Politiken sammenlignet forretningsmodellen med narkopushernes: »Det første fix er gratis eller meget billigt. Og når brugeren så er gjort afhængig, bliver prisen skruet voldsomt i vejret. Markedsmekanismerne virker ens for kokain og for servere«, siger hun.
Caroline Stage er enig et stykke hen ad vejen, men hun maner til forsigtighed.
»Vi kan ikke fra den ene dag til den anden tage stat, kommuner og regioner ud af et system, som er sikkert, og som fungerer – for nu i hvert fald. Det er ikke uden risiko. Men vi kigger ind i det, og jeg håber, vi kan lave nogle forsøg, f.eks. samarbejde med nogle kommuner om at komme lidt ud af den her afhængighed og benytte andre leverandører«, siger hun.
Men hvis du er kommet til den erkendelse, at vi er afhængige på en usund måde, og jo længere vi bliver trukket ind, desto sværere er det at komme ud, så er det vel bare med at komme i gang?
»Det kræver, at de alternative systemer er tilgængelige. Og på et niveau, som er sikkert. Men der er noget om, at vi er afhængige. Og den afhængighed kommer vi bedst ud af ved at udvikle europæiske alternativer. Jeg siger ikke, at vi aldrig nogensinde skal benytte os af Microsoft. Men vi skal have mulighed for at lade være«, siger Caroline Stage.
DTU-eksperterne har lige fortalt dig, at markedet for alternativer først kommer, i takt med at vi begynder at købe ind …
»Det er fuldstændig rigtigt. Og det er jo derfor, vi bliver nødt til at kigge ind i det nu. Men vi må begynde i det små. Måske kan man lave nogle mindre udbud eller nogle andre parametre. Jeg kan levende forestille mig, at mindre virksomheder har svært ved at fungere på præcis de samme vilkår som de store. Så hvad er det væsentlige i de udbud, vi laver? Det kunne være relevant at tale med erhvervsministeren om«, siger Caroline Stage.
fortsæt med at læse
