Donald Trump bebuder i et tweet, at han vil gribe ind over for Googles nyhedstjeneste, som ifølge den amerikanske præsident er konstrueret til at fremme dårlige historier om ham og undertrykke de gode.
Trump giver ingen detaljer om, hvordan han vil gribe ind over for Googles algoritme. Eksperter og politikere – også nogle fra hans eget parti – kan ikke se, hvordan et lovindgreb kan gennemføres uden at krænke ytringsfriheden.




























