Facebook, Google og Twitter er kommet et stykke vej i forsøget på at undgå misinformation op til valget til Europa-Parlamentet, der skal finde sted i maj. Men de har gjort for lidt, og det går langsomt.
Det fastslog EU’s kommissær for sikkerhed, Julian King, og it-kommissær Mariya Gabriel på en fælles pressekonference i Bruxelles.
På pressekonferencen beskriver sikkerhedskommissæren Facebooks indsats som »pletvis, uigennemskuelig og selvvalgt«.
»De forsøger at slukke deres ildebrand med en vandpistol«, siger han.
Kommissærerne udtalte sig på baggrund af de rapporter, Facebook, Google og Twitter har afleveret om, hvor langt de er kommet med at leve op til den aftale, de indgik med EU-kommissionen i oktober sidste år, om at få ryddet op i falske nyheder og misinformation på deres platforme.
Facebook sletter falske opslag om LA-profilerEn central del af aftalen er at få bugt med falske profiler og robotter, der bruges til at sprede og forstærke budskaber. Facebook oplyser, at de hver dag stopper oprettelsen af millionerne af nye falske profiler. Men de har åbenbart ikke formået at gøre noget ved de 80-90 millioner falske profiler, der ifølge deres egne oplysninger allerede findes, noterer Julian King.
Platformene har desuden lovet at stoppe betalinger til konti og sider, der lever af at sprede misinformation, fremme udbredelsen af nyheder fra troværdige kilder og styrke åbenheden om politiske reklamer.
Facebook åbner nyt valgkontor i Dublin
Facebooks nye vicepræsident. Nick Clegg, tidligere ansat i EU-kommissionen og tidligere formand for de liberale demokrater i Storbritannien, præsenterede mandag en række initiativer, der skal beskytte de europæiske valg. Der etableres et valghovedkvarter i Dublin og endnu et i Singapore, der skal supplere det, der allerede fungerer i Facebooks amerikanske hovedkvarter i Californien.
Desuden skal der være mere åbenhed ved at samle politiske reklamer i et annonce-arkiv, hvor man kan se, hvordan brugere har reageret på budskaberne, hvor meget der er betalt for dem, og hvilke målgrupper, reklamerne har været rettet mod.
Arkivet bliver formentlig først tilgængeligt i Danmark i juni, oplyser Facebooks danske pr-bureau. Folketingsvalget i Danmark skal afholdes senest 18. juni.
Jacob Mollerup: Det er særlig ondartet, når politikere puster til løgnehistorierEU-kommissionen hilser initiativerne velkommen. Men kritiserer i samme åndedrag, at Facebook gør det umuligt for de førende europæiske forskere at få adgang til data om valgkampen på det sociale medie.
»Det er vi nødt til at gøre noget ved«, siger Julian King. »Selvvalgt åbenhed er udmærket, men det udelukker jo ikke, at man er åben for forskere udefra. Der er tværtimod god grund til at gøre begge dele«.
Google har gjort fremskridt i bekæmpelsen af falske profiler og hjemmesider og er blevet bedre til at undersøge placeringen af reklamer. Men kun i et lille antal lande gør de noget for at prioritere nyheder fra respekterede medier.
fortsæt med at læse


























