En kvart million HK’ere er i høj grad truet af robotter, algoritmer og kunstig intelligens. Deres formand efterlyser omskoling og kritiserer regeringen.


HK: Regeringen tager ikke disruption alvorligt


Robotsygeplejersker har indtaget et hospital i Bangkok.  HK frygter, at regeringen ikke vil gøre nok for at forberede danske arbejdere på de nye tider. 
   Foto: Athit Perawongmetha/Ritzau Scanpix
Robotsygeplejersker har indtaget et hospital i Bangkok. HK frygter, at regeringen ikke vil gøre nok for at forberede danske arbejdere på de nye tider. Foto: Athit Perawongmetha/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Kim Simonsen gik med store forventninger ind i regeringens Disruptionråd. Han er formand for HK med lidt over en kvart million medlemmer, der i særdeleshed er truet af disruption – den del af digitaliseringen, som vender op og ned på den virkelighed, vi kender, og som trækker hele brancher, forretningsmodeller og arbejdspladser ned i papirkurven uden mulighed for gendannelse.

Med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen har rådet, der består af ministre, erhvervsledere og organisationer, i næsten to år arbejdet på en strategi for, hvordan Danmark i stedet kan gribe mulighederne, så alle danskere får glæde af udviklingen, og velfærdssamfundet med små skel mellem mennesker bevares.

Det lød godt. Men opgaven er ikke løst, siger Kim Simonsen op til statsministerens præsentation af resultaterne torsdag eftermiddag på Marienborg. »Der er ikke kommet nok ud af det«, siger han.

Kritikere frygter, dataetik er mere ord end handling

En tilsvarende øvelse i Holland førte til en national teknologipagt, som blev bakket op af 3 milliarder kroner i offentlige investeringer. Det danske Disruptionråd har efterlignet konceptet, men har kun sat 75 millioner kroner af, siger Kim Simonsen.

»Hvis man alene ser på overskrifterne, så kan man sætte flueben ved mange emner. Digitalisering i folkeskolen. Tjek. Men med et budget til den del på kun 125 millioner kroner tager man ikke udfordringen seriøst og viser ingen vilje til at gøre noget meningsfuldt«, siger Kim Simonsen.

Kim Simonsen, og navnlig hans medlemmer, har for alvor noget på spil. Når forskerne kortlægger de jobfunktioner, der vil blive erstattet af kunstigt intelligente robotter og algoritmer, er det kassedamen, bogholderen og mange andre HK’ere, som står først for tur.

Men han virker ikke videre nedtrykt. Siden 1970’erne, hvor computerne så småt begyndte at vinde frem, har han hørt på advarslerne om, at lige om lidt vil der ikke længere være nogen HK-job tilbage.

Senere lød dommedagsscenariet, at den faste ansættelse med ordnede forhold ville forsvinde, og at vi næsten alle sammen måtte hutle os igennem som løsarbejdere på skiftende arbejdsgiveres nåde. Velfærdsstatens sammenbrud er også blevet spået igen og igen.

Det går ganske godt. Endnu da

Ingen af de dystre spådomme er gået i opfyldelse, endnu da. Beskæftigelsen er tværtimod rekordhøj, konstaterer Kim Simonsen.

Lige om lidt kommer der en hær af robotter, og de har kurs mod vores jobs

»Men det betyder ikke, at vi bare kan læne os tilbage og se, hvad der kommer. Nævn mig en eneste virksomhed, der vil være med i omstillingen, og som ikke har investeret massivt i det. Det må vi også gøre som samfund, hvis vi vil være med«, siger han.

Hvad er det helt konkret, du efterlyser?

»En investering i livslang uddannelse og læring, som gør det muligt at omstille sig til de nye muligheder, der måtte opstå«, siger Kim Simonsen.

»Det er fint nok, at Tommy Ahlers (V) (minister for forskning og videregående uddannelse, red.) nu vil give nogle millioner ekstra til de 2 procent skarpeste studerende. Men vi bruger i forvejen næsten alle uddannelsespengene på de unge. Og vi mangler noget til de 2 millioner, som allerede er på arbejdsmarkedet«, siger han.

Hvad vil du helt præcis omskole dem til?

»Det er meget svært at være konkret. Ingen ved, hvor de nye jobs skal komme fra, eller hvad de kræver af kvalifikationer. Men vi ved med temmelig stor sikkerhed, at kvaliteter som nysgerrighed, kreativitet og åbenhed over for det nye er afgørende for at komme videre med succes. Og det er ting, der kan læres«, siger han.

Det gælder for eksempel om at kortlægge den enkeltes kompetencer. En butiksassistent har ikke kun lært at springe rundt bag en disk, men har også erfaring med salg, kommunikation og rådgivning af kunderne, som man kan bygge videre på og bruge på nye måder.

Det synspunkt står han ikke alene med. Det går igen og igen, når techgiganternes ledere og guruer stiller sig frem på scenen.

»Forskellen er, at når de siger det, bliver det opfattet som en dyb indsigt, der vækker applaus verden over. Her i landet bliver det modtaget med et arh, du er nødt til at være lidt mere konkret«, siger Kim Simonsen.

Jens Bostrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her