Kunstigt intelligente robotter, psykografisk manipulation og hære af russiske trolde står angiveligt klar til at splitte befolkningen og afspore debatten på de sociale medier op til de kommende folketingsvalg i Danmark. Og det kan virke helt uoverskueligt at gøre noget ved det.
Men de danske partier kan gøre noget. Og de er faktisk parat til at gøre det, fortæller Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF).
For første gang vil partierne indgå en ’gentleman-aftale’ om spillereglerne for valgkampen på nettet og på de sociale medier. Aftalen indebærer, at partierne afstår fra at puste til ilden, når falske nyheder, der skader politiske modstandere, begynder at cirkulere på nettet. De lover også at orientere hinanden, hvis de mærker at noget er i gære, og hvis der pludselig kommer et læk, efter et af partierne er blevet udsat for hacking, lover alle de andre at lade det ligge. Hvor fristende det end måtte være at tage det op.
»I en tilspidset valgkamp er det helt sikkert fristende at bruge, hvad man har. Vi skal selvfølgelig udfordre hinanden politisk, men vi skal slås på fakta og holdninger – vi skal ikke spille med på udenlandske kræfters påvirkning af det danske demokrati«, siger Pia Kjærsgaard, der i sidste uge fik principiel opbakning til en aftale, som hun forventer kan være klar i løbet af et par uger.
Anbefaling præsenteres i dag
Dermed har hun overhalet en anbefaling, som i dag bliver præsenteret på Christiansborg, og som netop opfordrer politikerne til at aftale et etisk kodeks for valgkampen på nettet og sociale medier.
Opfordringen kommer fra Siri-kommissionen, der er nedsat af Thomas Damkjær Petersen, formand for ingeniørforeningen IDA, og den radikale politiker Ida Auken. De har fået bistand af universitetsforskere, erhvervsfolk, fagforeninger og Thomas Lund Sørensen, chef for Center for Cybersikkerhed under Forsvaret Efterretningstjeneste.
Pennefører på rapporten og anbefalingerne er Lisbeth Knudsen, chefredaktør på Mandag Morgen.
Ifølge Thomas Damkjær Petersen er forslaget om et etisk kodeks den absolut vigtigste anbefaling til politikerne.
»Politikerne må selv tage noget ansvar for, hvordan de selv agerer på sociale medier. De behøver ikke at vente på nogen andre for at blive enige om, at de ikke vil svine hinanden til eller hvilke metoder, der er etisk forsvarlige i valgkampen«, siger han.
Kommissionens rapport om, hvordan demokratiet i Danmark kan overleve manipulation og misinformation via sociale medier, bygger blandt på nye undersøgelser af, hvordan danske politikere, medier og vælgere benytter sociale medier.
Undersøgelserne viser, at de sociale medier ikke kun er et demokratisk problem, men at de også er med til at afhjælpe nogle væsentlige svagheder i det danske demokrati.
Tusindvis af opslag fra politikerne
Politikere og medier taler således helt forbi deres publikum. Det, politikere og medier skriver mest om, er netop de emner, brugerne viser mindst interesse for i form af likes og delinger, viser undersøgelsen.
Politikerne skriver tusindvis af opslag om udlændinge, kommunalpolitik og politisk spil. Men deres publikum engagerer sig mest i de ganske få opslag, der handler om sikkerhed, terror og kongehuset.
Medierne prioriterer kriminalstof, infrastruktur og sport. Men deres brugere reagerer mest på artiklerne om kongehus og handikap, der ligger nederst i mediernes prioritering af emner.
De sociale medier giver på den måde brugerne en mulighed for at reagere på emner, der interesserer dem, mens både politikere og medier taler om noget andet.
En anden undersøgelse viser, at politikerne og deres assistenter først og fremmest går til aviserne, når de skal have nyheder og orientere sig i den aktuelle politiske dagsorden. Men når de vil af med deres budskaber, går de til sociale medier. Befolkningen som helhed får deres nyhedsbillede fra tv og aviserne. Sociale medier ligger tæt på bunden, kun overgået af partiernes egne nyhedskanaler, som stort set ingen ser.
fortsæt med at læse
