Sex-tech, der omfatter alt fra datingtjenester over appstyrede vibratorer til virtual reality-porno, åbner spændende nye muligheder for at møde den eneste ene, dyrke sex i langdistanceforhold og udforske sin seksualitet uden at løbe nogen risiko.
Men det fungerer allerede alt for godt. Det er så nemt, lækkert og omkostningsfrit, at det helt fundamentalt forandrer os som mennesker, siger Lucy Vittrup, som i dag lægger op til debat under tech-festivalen i Kødbyen sammen Roselil Aalund.