Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

På otte amerikanske skoler er biometriske databaser blevet lige så stor en del af hverdagen som spidsede blyanter og fedtede madpakker. Et indgreb i skolebørns privatliv, mener Marya Akthar fra Institut for Menneskerettigheder.

Ansigtsgenkendelse skal stoppe skoleskyderier i USA, men det har en blind vinkel og kan se forkert

Elever lytter til en mindehøjtidelighed for ofrene for et skoleskyderi i Colorado. Dette var blot et ud af 147 skoleskyderier i 2019. Foto: Rick Wilking/Ritzau Scanpix
Elever lytter til en mindehøjtidelighed for ofrene for et skoleskyderi i Colorado. Dette var blot et ud af 147 skoleskyderier i 2019. Foto: Rick Wilking/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Forestil dig en helt almindelig dag på en københavnsk folkeskole. Gummiskoene piber hen over linoleumsgulvet i gymnastiksalen hos 7. C under et heftigt opgør i høvdingebold. I et klasselokale over salen sidder en 6.-klasse bøjet over deres diktatbøger i dyb koncentration. I rummet ved siden af forbereder eleverne deres fremlæggelser om amerikanske præsidenter. ​​​​

Overvågningskameraer hænger fra loftet og filmer hvert et koncentreret udtryk på elevernes ansigter. Ansigtsgenkendelse er rykket ind på nyt territorium: skolerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her