På otte amerikanske skoler er biometriske databaser blevet lige så stor en del af hverdagen som spidsede blyanter og fedtede madpakker. Et indgreb i skolebørns privatliv, mener Marya Akthar fra Institut for Menneskerettigheder.

Ansigtsgenkendelse skal stoppe skoleskyderier i USA, men det har en blind vinkel og kan se forkert

Elever lytter til en mindehøjtidelighed for ofrene for et skoleskyderi i Colorado. Dette var blot et ud af 147 skoleskyderier i 2019. Foto: Rick Wilking/Ritzau Scanpix
Elever lytter til en mindehøjtidelighed for ofrene for et skoleskyderi i Colorado. Dette var blot et ud af 147 skoleskyderier i 2019. Foto: Rick Wilking/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Forestil dig en helt almindelig dag på en københavnsk folkeskole. Gummiskoene piber hen over linoleumsgulvet i gymnastiksalen hos 7. C under et heftigt opgør i høvdingebold. I et klasselokale over salen sidder en 6.-klasse bøjet over deres diktatbøger i dyb koncentration. I rummet ved siden af forbereder eleverne deres fremlæggelser om amerikanske præsidenter. ​​​​

Overvågningskameraer hænger fra loftet og filmer hvert et koncentreret udtryk på elevernes ansigter. Ansigtsgenkendelse er rykket ind på nyt territorium: skolerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her