Den amerikanske handelsvirksomhed Amazon har vundet en appel hos EU-Domstolen om tilbagebetaling af omkring 1,86 milliarder kroner i skat.
Det oplyser domstolen onsdag i en pressemeddelelse.
Domstolens vurdering er, at den amerikanske gigant ikke fik særlige skattefordele ud af en aftale med Luxembourg.
Både Amazon og Luxembourg appellerede den oprindelige dom fra 2017.
Det var ellers vurderingen i 2017, hvor Luxembourg blev pålagt at opkræve 250 millioner euro - over 1,8 milliarder kroner - af Amazon.
Appellerede afgørelse
Det nægtede Luxembourg og appellerede ligesom Amazon afgørelsen.
Skattesagen mod Amazon er en af flere sager, som den danske EU-kommissær Margrethe Vestager har været med til at køre.
En anden afgørelse, som Margrethe Vestager har været involveret i, har ligeledes været appelleret til EU-Domstolen.
Det drejer sig om en sag mod energikæden Engie.
I 2018 lød konklusionen, at Luxembourg gav det franske selskab skatteaftaler, der betød, at selskabet slap for billigt i skat. Luxembourg skulle derfor kræve 120 millioner euro i skat fra Engie.
Den afgørelse er onsdag blevet fastholdt af EU-Domstolen.
OPDATERES
ritzau
fortsæt med at læse


























