Under corona har en lang række leveringstjenester fået luft under vingerne. Vi leverer på 10 minutter, lokker de med. Du behøver ikke forlade dit hjem, vi kommer til dig med dine varer og dit takeaway. Udviklingen finder især sted inden for hurtiglevering af dagligvarer.

Kan vi regulere mod menneskets dovenskab?

Kan vi få noget hurtigere, nemmere og billigere, så takker vi ja uden at blinke. Og i særdeleshed på dagligvareområdet, hvor selskaberne kappes om det lukrative marked. Foto: Jens Hartmann Schmidt
Kan vi få noget hurtigere, nemmere og billigere, så takker vi ja uden at blinke. Og i særdeleshed på dagligvareområdet, hvor selskaberne kappes om det lukrative marked. Foto: Jens Hartmann Schmidt
Lyt til artiklen

Virksomhederne bag er en del af den såkaldte gig-økonomi, hvor arbejdskraften består af freelancere, som aflønnes per udbringning. En af aktørerne på det danske marked er det finske firma Wolt, som i de senere år er blevet kritiseret af både restauranter og bude for at presse priserne. En anden aktør er den hurtigtvoksende tyske virksomhed Gorillas, som over for Finans i juli i år måtte understrege, at medarbejderne er fastansatte og har ordentlige arbejdsforhold.

Der bliver investeret intenst i platforme til at levere dagligvarer. Tidligere på måneden fik den tyske virksomhed Flink et kapitalindskud på fem milliarder kroner for at sætte yderligere gang i deres leverancer af dagligvarer til kunder i Europa. Og der er mange andre firmaer, som håber at få en bid af den voksende leveringskage: Getir, Gopuff, Jokr, Flink, Weezy, Just Eat og Deliveroo for blot at nævne nogle. Det amerikanske marked for hurtiglevering af dagligvarer er domineret af DoorDash, Instacart, Uber og Amazon.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her