EU’s nye lov om kunstig intelligens får enorm betydning. Og det får én ekspert til at frygte for europæiske virksomheders vilkår, mens en anden glæder sig over, at EU sætter grænser.

»Jeg vil langt hellere være tidligt ude end at stå om 10 år og sige: »Gid vi dog havde tænkt os om««

Snapchat har lanceret en chatbot med navnet 'My AI' eller 'Min AI'. Chatbotten interagerer med Snapchats brugere - hvoraf mange er børn - ved hjælp af kunstig intelligens. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Snapchat har lanceret en chatbot med navnet 'My AI' eller 'Min AI'. Chatbotten interagerer med Snapchats brugere - hvoraf mange er børn - ved hjælp af kunstig intelligens. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Overvågning ved hjælp af ansigtsgenkendelse eller frasortering på grund af hudfarve. Den lovgivning om kunstig intelligens, som EU-forhandlere blev enige om tæt på midnat fredag, er i høj grad lavet for at sætte grænser ud fra kinesiske og amerikanske skræmmeeksempler på, hvad teknologien kan bruges – eller misbruges – til.

Alligevel vækker det bekymring for, om EU er ved at skyde sig selv i foden ved at opsætte alt for rigide rammer, som får europæiske virksomheder til at søge væk, hvis de da overhovedet gror frem. Blandt andre hos den digitale vismand og professor i digitalisering på CBS Jan Damsgaard.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her