Det er vistnok en udbredt misforståelse, at internetbrugere blot kan sætte deres browser til at surfe inkognito, hvis de vil være sikre på, at deres privatliv respekteres.
Men den antagelse er helt forkert. Og det vil Google nu komme til at mærke i et forlig, hvor det kan koste it-giganten op mod 5 milliarder dollars (næsten 34 milliarder kroner), at man sagtens kunne indsamle følsomme oplysninger om brugere, der surfede på nettet ved hjælp af Chrome-browseren i den tro, at de var inkognito.




























