Hvis man bider i en bitter og giftig mandel fra et vildt mandeltræ, får man også smag for, hvordan mandler smagte i meget gamle dage. Nu har et internationalt forskerhold med dansk deltagelse fundet ud af, hvordan mandeltræet pludselig begyndte at producere søde og spiselige mandler.

Mysteriet er løst: Derfor dør man ikke af en håndfuld mandler i dag

Et forskerhold har fundet ud af, hvorfor de bitre og giftige mandler pludselig blev søde og fik en dragende smag. Foto: Federico Dicenta
Et forskerhold har fundet ud af, hvorfor de bitre og giftige mandler pludselig blev søde og fik en dragende smag. Foto: Federico Dicenta
Lyt til artiklen

I dag kan man i et grådigt øjeblik godt finde på at sætte en håndfuld mandler til livs. Det havde ikke været en god idé i stenalderen. For dengang fandtes der ikke søde mandler, men kun bitre og giftige mandler, som gemte sig inde i frugten på de smukke vilde mandeltræer. Her ville indtagelse af mellem 10 til 40 mandler være lig med den visse død for et voksent menneske.

For bitre mandler indeholder bitterstoffet amygdalin, og når et insekt, en larve, en fugl eller et menneske sætter tænderne i mandelkernens skal, vil amygdalin blive omdannet til det meget giftige stof blåsyre (cyanid), som mange måske kender fra Agatha Christies kriminalromaner, hvor det i mordsagerne er blevet brugt som det foretrukne giftmiddel. Den bitre mandel bruger på den måde blåsyren som et elegant forsvarsværk.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her