Med Dannebrog på skulderen og et lille tøjdyr i hånden greb danskeren fat i luftslusens gerigt og skubbede sin vægtløse krop det sidste stykke vej om bord på rumstationen. Smilet og hans elegante færden i vægtløsheden afslørede, at landets eneste astronaut var mere end begejstret for at være tilbage i sit rette element.
Søndag eftermiddag kort efter klokken 15 nåede danske Andreas Mogensen og hans tre medastronauter langt om længe frem til Den Internationale Rumstation (ISS), hvor de efter planen skal opholde sig og arbejde de kommende seks måneders tid.




























