Annonce
Annonce
Annonce
Bagsiden 18. jun. 2012 KL. 00.01

Forstyrret mand skaber debat om nervemedicin

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

I skovens dybe stille ro,

hvor stavgængere de bo,

hvor sjælen lytted' mangen gang

til løbernes flade svang,

der er der ikke læng're fred

i skovens ensomhed,

for mountainbikes de pløjer sig

frækt frem på sti og vej.

Hør! Cykelklokken lyder ned,

bebuder aftenkrig,

vore fælder vil vi stille op,

så bikerne får et chok;

i mosen væltes en cyklist,

han kommer sikkert sidst,

så kan han måske lære at

blive hjemme, den abekat.

Rablende mand skaber ny debat om medicin

Debatten om medicinering af psykisk syge er taget til, efter at flere tv-stationer på det seneste har vist optagelser af en stærkt uligevægtig mand, der rejser rundt i landet og påstår, at han sagtens kan finde 13 milliarder kroner til skattelettelser.

»Vi bliver jo kritiseret for at fylde for meget beroligende medicin på patienterne, men denne person er et klart eksempel på, at der også er nogle, der får for lidt medicin. Jeg så ham selv i TV-avisen i aftes, og manden er jo fuldstændig fra koncepterne«, siger centerleder Jørgen Graven Nielsen fra Haslev Nervesanatorium.

Breaking news
ATS kan i dag afsløre, at de radikales indflydelse i regeringen slet ikke er så stor igen. Således blev Margrethe Vestagers indvendinger ikke hørt, da hun for nylig klagede over, at der var for lidt spelt i rugbrødsreformen.

I øvrigt mener jeg
at der mangler lidt kreativitet i de mange forslag til en ny Rådhusplads. Hvorfor ikke tænke helt ud af boksen? Selv kunne jeg for eksempel forestille mig noget helt vildt eksotisk med et par pølsevogne, et panfløjteorkester og en hel masse duer!

Frankenstein Jensen Junior, Aalborgmester, København

ats@pol.dk