En SF’er har mere end dobbelt så stor risiko for at udvikle depression som et medlem af andre partier.
Derfor lancerer sundhedsminister Astrid Krag nu en række nationale mål for, hvordan lav livstilfredshed og mistrivsel blandt partiets medlemmer skal reduceres. »Vores mentale sundhed er vigtig, og vi må erkende, at den halter, fordi der er så megen mobning og utilfredshed i SF. Det sætter vi nu ind over for«, siger sundhedsministeren. Dolketingsmedlem Karsten Hønge tror ikke, at indsatsen vil virke: »Det eneste, der kan hjælpe på vores humør, er at forlade regeringen«, siger han og tilføjer: »Det hele er noget lort«. HVÆSERNE MENERKan ikke passeErna Fingerböll, København Nordværst: Jeg læste i går i min avis, at stadig flere lader cyklen stå. Det kan umuligt passe. Tværtimod er vi stadig flere, der oplever, at folk ikke vil lade vores cykel stå. SVINEBARONER: GRISEN SKAL UDNYTTES BEDRE Danske svineproducenter har sat gang i en større effektiviseringsproces for bedre at kunne klare sig i konkurrencen med udlandet. »Vi har gennem årene været rigtig gode til at udvikle grisen og til at udnytte alle dele af den til gavn for eksporten og for svinebaronerne. Men det er endnu ikke lykkedes at udnytte det skrig, grisen giver, når den bliver slagtet«, siger formanden for Danske Svineproducenter, Henrik Mortensen, som nu vil afsøge, om der findes dødsmetalbands eller andre, der kunne være interesserede i skriget. I ØVRIGT MENER JEG at Goldman Sucks! K. Hønge, OdenseATS FRI Natten har budt på en sensationel udvikling i vores eksperiment med det døde dyr, som vi har anbragt i bunden af ATS for at se, hvad der sker: Nogen har rejst dyret op. En nærmere undersøgelse viser dog, at dyret stadig er dødt. Vi ved ikke, hvem der står bag rejsningen, men sådan er det jo i naturen – der sker så mange uforklarlige ting.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























