Dette er ikke blot en fortælling om et fejlslagent it-udbud og en kynisk monopolfælde. Det er symptomet på en dybere, strukturel sygdom: Hvordan vi systematisk har nedbrudt vores nationale modstandskraft ved aldrig at definere vores kritiske infrastruktur, ved at erstatte reelle risikoanalyser med kommunale regneark, og ved at amputere det geografiske områdeansvar til fordel for et fragmenteret ansvarsprincip.

Mens vores nabolande opererer med klare, lovfæstede definitioner af, hvilke vitale samfundsfunktioner der under ingen omstændigheder må overdrages til ukontrollerede markedskræfter eller fremmede magters jurisdiktion, har Danmark svævet i en tåge af pragmatisk outsourcing. Ved ikke at have en national definition har centraladministrationen kunnet behandle vitale kommandoveje og krypteret beredskabskommunikation som enhver anden driftsopgave på linje med kantinedrift eller rengøring.

For at forstå, hvordan samfundets digitale respirator kom til at styres af kommercielle interesser i Silicon Valley, underlagt fremmede magters jurisdiktion, må vi skrue tiden tilbage til slutningen af det tyvende århundrede.