fakta

Gunnar Wetterberg er svensk historiker.

Læs mere om Forbundstaten Norden

»England og Frankrig gjorde det i den tidlige middelalder. Spanien gjorde det i 14-1500-tallet. Tyskland og Italien gjorde det i 1800-tallet. Det er kun i Norden, vi fortsat er splittede«.

Det siger den svenske historiker Gunnar Wetterberg, der undrer sig over, at Norden stadig består af nationalstaterne Island, Finland, Norge, Sverige og Danmark i stedet for at udgøre en nordisk forbundsstat.

På mandag udkommer hans bog ’Förbundsstaten Norden’, der er et argument for oprettelsen af en nordisk forbundsstat.

Hans ønske støttes af 42 procent af borgerne i Norden, viser en ny undersøgelse fra Nordisk Ministerråd.

De er positive over for en sådan forbundsstat med ét statsoverhoved, fælles nordisk politik på udenrigs- og retsområdet og delvist selstyre i de enkelte lande

Men hvis vi skal have en nordisk forbundsstat, betyder det så, at Danmark går fra nationalstat til delstat?

»Ja, men delstaterne beholder blandt andet kulturpolitik og uddannelsespolitik. Vi nordiske lande kan gå sammen på det plan, hvor det tjener os at gå sammen. Nemlig når det gælder om at skaffe os indflydelse på international politik og om at skabe det, der giver os en bedre økonomisk udvikling. Men det, der konstituerer vores nationer, skal bevares«.

Gunnar Wetterberg – er det en joke?

»Nej, og det er egentlig lidt mærkeligt, at vi ikke har gjort det for længe siden. Som sagt er det for længst sket mange steder i Europa, i områder, der er så kulturelt og sprogligt ens. Her i Norden betaler vi en høj pris for at være splittede«.

Hvad er det for en pris, vi betaler?

»De nordiske lande taber både eksternt og internt. Eksternt mister vi magt på den internationale scene. Ingen af de nordiske lande er for eksempel med i G20. Var vi derimod en forbundsstat, ville vi være den tiendestørste økonomi i verden, og det har betydning. Internt i Norden ville der være et bedre grundlag for virksomheder, forskning og arbejdsmarkeds, hvis vi slog os sammen i en forbundsstat«.

Tror du reelt på, at en nordisk forbundsstat kunne blive virkelighed?

»Ja, men måske er det noget, som kommer til at tage 20-30 år at gennemføre. Sagen er, at det er stormagter uden for Norden, som tidligere har forhindret en forbundsstat. Men for første gang i 600 år lader stormagterne os nu være i fred. Så nu kan vi selv lave en rationel gennemgang af muligheden for en forbundsstat, og jeg tror, at den ender med, at man bestemmer sig for at slå sig sammen«.

Forbundsstaten skal have sin egen forfatning, skriver du i en kronik. Betyder det, at Danmark skal skille sig af med grundloven?

»Forbundsstaten skal have en grundlov, men delstaterne kan også have deres egen lovgivning. Når man skal skrive en lov for forbundsstaten, vil man hente mange af elementerne i de fem nordiske lande. Vi er så tilpas lige i de nordiske lande, at jeg ikke tror, det bliver et problem«.

Så det bliver vel også farvel til kongehusene i de nordiske lande?

»Nej, for jeg forestiller mig, at landene gerne vil beholde kongehusene. Sådan har man f.eks gjort det i Malaysia. Jeg synes, at vi skal starte med at få lavet en undersøgelse af, hvordan man kan lave det her. Den kan for eksempel sættes i gang af Nordisk Råd. «.

Hvem skal så have hovedstaden?

»Det må man forhandle om. Det er ikke sikkert, man behøver en hovedstad, man kan jo have en administrationen, der er spredt på forskellige steder«.

Hvilket sprog skulle være det officielle?

»Vi kommer nok til at snakke en form for skandinavisk«.

Men der er jo meget stor forskel på dansk, finsk og islandsk …

»Ja, finnerne og islændingene falder lidt ud, sprogligt set, men hvis man lavede en forbundsstat, ville der være incitamenter til at lære skandinavisk«.

Man kan vel ikke have hver sin valuta i sådan en forbundsstat?

»Nej, det tror jeg ikke. Vi skal nok have en fælles mønt. Det har vi haft før mellem Danmark, Norge og Sverige fra 1873 til 1. Verdenskrig. Den fungerede godt«.

Men for tiden oplever mange lande, at befolkningerne har en stærk national tilknytning, taler det ikke imod en forbundsstat?

»Men inden for hvert land er der jo også forskelle. Jeg er for eksempel meget skåning, men ikke så svensk. Jeg tror, at i en Forbundsstat Norden vil man opleve en ny nordboidentitet«.

Så du tror ikke, det er noget problem, at nationalismen står stærkt for tiden?

»Jeg tror, at de her nationale identiteter vil bestå, men der vil også komme en fælles identitet«.

Hvem skulle egentlig have en interesse i for alvor at forfølge det her?

»Der findes allerede en interesse blandt intellektuelle, embedsmænd og virksomheder. Flere af de nordiske virksomheder er blevet mere nordiske, og der har været et stort antal fusioner i de seneste år. Det er politikerne, som begrænser udviklingen, men jeg håber, der kommer nogle politikere, der ser en reel mulighed her«.

Du ved jo godt, at det her forslag ikke er realistisk. Siger du det for at provokere?

»Nej, det er en rationel utopi. Vi ville få et reelt udbytte af en nordisk forbundsstat, både i det internationale magtspil og vores udviklingsmuligheder«.