Annonce
Debat 3. jan. 2012 KL. 15.23

Forfattere: Derfor har mange kvinder lavt selvværd

Vi kvinder har accepteret at leve under det traditionelle maskuline samfunds benhårde krav til præstation, effektivitet og tidsoptimering.

fakta

Anita Mac og Anne-Mette Michaelsen er begge forfattere.

Kærlighed og anerkendelse er noget, vi kvinder dagligt må slås for, for mange af os føler ikke selv, at vi fortjener et klap på skulderen, hvis vi ikke ser godt ud, har en kernesund familie, succes på jobbet og et hjem, hvor puderne matcher sofaen.

Kvinder i dag stiller tårnhøje krav til sig selv og tilværelsen, og som samfund har vi opdraget os selv og hinanden til at tro, at vi hele tiden skal bevise vores værd for at gøre os fortjent til en plads på solsiden.

I dette præstationsræs føler mange kvinder, at det er svært at leve op til standarden og damebladenes glittede univers.

LÆS OGSÅ1970'ernes frigørelse har givet varige mén

Derfor kan det ikke undre, at hver fjerde kvinde ifølge en ny undersøgelse gennemført af Psykiatrifonden ofte eller jævnligt har lavt selvværd eller føler, at de ikke slår til. 24 procent har ligefrem været så stressede, at de overvejede at søge professionel hjælp, sygemelde sig, sige jobbet op eller omlægge deres liv.

Det er vigtigt, at vi som kvinder bliver bedre til at sige »pyt med det« i stedet for hele tiden at føle, at vi skal være perfekte hele vejen rundt.

Anita Mac og Anne-Mette Michaelsen

Som formanden for Stressforeningen, Birgitte Larsen, udtrykker det i Politiken 30.12. 2011, »bliver drenge meget rost for, hvem de er, mens piger og kvinder bliver rost for, hvad de gør. Måske derfor kan kvinders selvværd komme til at hænge tæt sammen med deres præstationer«.

I vores fortravlede hverdag overser vi, at man sagtens kan være et godt menneske, en elskelig kvinde og en dejlig mor uden at have succes på alle livets fronter. Vi ignorerer vores grundlæggende værdi som mennesker, og at vi som kvinder er andet og mere end vores præstationer.

LÆS ARTIKELHver fjerde kvinde har ondt i livet

I stedet føler mange af os, at vi befinder os i en spændetrøje, hvor vi konstant skal bevise over for os selv og resten af verden, at vi er gode nok – også selv om det koster søvnløse nætter, stress og risiko for sygemelding og udbrændthed.

Netop i disse år oplever vi, at kvinder ligger under for et historisk forventningspres, der sender den personlige livsglæde til tælling. Undersøgelser viser, at utroligt mange – selv helt unge kvinder – går ned med stress.

En del af problemet er, at vi kvinder har accepteret at leve under det traditionelle maskuline samfunds benhårde krav til præstation, effektivitet og tidsoptimering.

Samtidig tager vi ansvar for alt for meget, og når ansvaret hviler for tungt på vores skuldre, tager vi også ansvar for det: Vi suser ud og køber stribevis af selvhjælpsbøger om, hvordan vi kan blive bedre til at styre tiden, optimere hverdagen, effektivisere jobbet – og dermed nå endnu mere hver dag i jagten på succes og anerkendelse.

Det absurde er imidlertid, at hvis vi som kvinder konstant føler, at vi er nødt til at bevise vores værd over for omverdenen, er det i praksis ensbetydende med, at omverdenens forventninger styrer vores liv – og derved mister vi selv kontrollen.

LÆS OGSÅAlle forældre har et favoritbarn

Det er de ydre krav, der får os til at storme rundt i hamsterhjulet af frygt for at fejle som supermødre, karrierekvinder og sexede hustruer.

Vi føler os ude af ligevægt og bliver stressede og deprimerede. Vi slår ikke til.

Derfor er det vigtigt, at vi som kvinder bliver bedre til at sige »pyt med det« i stedet for hele tiden at føle, at vi skal være perfekte hele vejen rundt.

At vi vinker farvel til den pæne pige og flinkeskolen og i stedet stiller krav til vores omverden, så vi kan få vores liv til at hænge sammen uden at skulle fremstå som perfekte kvinder.

Det er de ydre krav, der får os til at storme rundt i hamsterhjulet af frygt for at fejle som supermødre, karrierekvinder og sexede hustruer.

Anita Mac og Anne-Mette Michaelsen

Problemet er, at vi hele tiden har bygget ovenpå, og i dag er det stadig et ideal, at middelklassekvinden skal være smilende, flatterende og yndig, samtidig med at hun skal realisere sig selv og sørge for karrieren ved siden af.

Måske har vi kvinder i dag for høje forventninger til livet og til, hvad der kan lade sig gøre.

Måske handler det om at sætte barren lidt ned, få far til at tage mere ansvar i hjemmet og stille krav til arbejdsmarkedet, så vi ikke står med hovedansvaret for hjemmet, samtidig med at vi skal præstere til topkarakter på jobbet.

For til trods for 50 års kvindefrigørelse føler mange kvinder stadig, at vi bliver bedømt på vores evner som husmor – og at succes i livet handler om at være verdensmester hele vejen rundt på alle parametre.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken

Annonce
Annonce

DEBAT – Mere plads til debat og indlæg

Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR
Annoncer
22. maj. KL. 08.45
Anklage. Børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen er blevet angrebet for at blande sine personlige interesser ind i sit arbejde, da hun medvirkede i en tv-dokumentar om sin egen ulykkelige barndom. - Foto: EHRBAHN JACOB

Pinligt angreb mod Zornig

Overgreb mod børn bør ikke anskues som 'en meget privat sag', men som et højaktuelt samfundsproblem.

21. maj. KL. 10.34
Togtiggeri. På en almindelig dag er det nu mere reglen end undtagelsen, at folk på S-togene mellem Nørreport og Sydhavnen bliver afbrudt af tiggere, skriver debattør. - Foto: Jens Dresling (arkiv)

Tiggerne i S-togene provokerer mig

Tiggeriet er forulempende og provokerende for de rejsende.

19. maj. KL. 18.55
Ignorance. Kollektivet har svært ved at gennemskue markedsmekanismerne, og derfor handler vi på baggrund af dårlige eller forkerte informationer, forklarer Vincent Hendricks. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Kollektivt fjolleri hjalp finanskrisen på vej

Krisen er vores fælles ansvar, ikke bare grådige finansfolks og uansvarlige bankers.

19. maj. KL. 20.37
Distance. Det er altafgørende at opretholde en professionel distance til det område og de mennesker, man ønsker at hjælpe. Ellers kan det forhindre, at man hjælper optimalt. Tegning: Per Marquard Otzen.

Taler Børnerådets formand sin egen eller børnenes sag?

»Lisbeth Zornig Andersen bruger sit formandskab som løftestang for sin egen sag«.

18. maj. KL. 15.04
Tegning: Roald Als

Venstrefløjen har overladt debatten til højrefløjens intellektuelle

Nævn tre centrum-venstre-intellektuelle, der præger den politiske debat i dag.

18. maj. KL. 13.12
Ammedebat. »Her tre år efter fødslen er mine bryster udlånt til en velartikuleret ung dame, der er helt bevidst om, hvad hun vil, og hvornår hun vil det«, skriver jordemoderstuderende. - Foto: Thomas Borberg (modelfoto)

Amning er da ikke perverst

Tre år efter fødslen er mine bryster udlånt til en velartikuleret ung dame.

18. maj. KL. 09.27
Valg? Regeringens finanslov for 2013 kan godt stemmes hjem med Enhedslisten, men at regere landet efter sit grundlag, kan regeringen ikke. - Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Ender Thornings reformplan i valg?

Uden Løkke vil regeringens finanslov for 2013 være uden reformer.

17. maj. KL. 23.50
Foto: MYDSKE PETER

Hvornår skal de rigeste til lommerne?

Hvis alle skal bidrage, mangler der noget i regeringens 2020-plan.

17. maj. KL. 00.01
fejlet. Helle Thorning-Schimdt har forspildt muligheden for at være brobygger i EU. - Foto: THIERRY CHARLIER/AP

Thornings EU-formandskab er slået fejl

Statsministeren har hverken ideologisk eller politisk formået at slå igennem på europæisk...

Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

22. maj. KL. 00.01 Tolle lege

Det sker
Havnespot. Nogle af de bedste solsteder i København findes langs havnen. Her er det Toldbodens Grillbar. - Foto: Mathias Christensen
22. maj. KL. 12.02

Guide: Københavns bedste havnespots

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning