Da jeg for år tilbage modtog mit eksamensbevis som jurist og senere iført jakkesæt krydsede klinger med politikere i ‘Debatten’ på DR2, føltes det ikke som en personlig sejr, men som en fuldbyrdet overlevelsesstrategi. For mig var det et overfladisk bevis på, at jeg endelig var fredet, at jeg havde bygget et panser af faglig dygtighed, som ingen kunne trænge igennem.

Jeg havde brugt hele mit ungdomsliv på at stå på tæer i døgndrift for at blive samfundets mønsterelev – alt sammen for at flygte fra en indre uro, som jeg ikke havde sproget til at forklare.