Må jeg bestille den første billet til Café Teatrets forestilling ’Manifest 2083’?

Det vil jeg, af respekt. Respekt for en modig teatermand, Christian Lollike, der går i Holbergs, Ibsens, Brechts og Dario Fos provokerende fodspor. Og af respekt for ofrene og pårørende efter den afskyelige tragedie i Norge.

Timing? Hvornår er det tid til at gøre op med vanvid, fascisme og ekstremisme? Til alle tider, vil jeg tro.

Er teatret så metoden? Alle samfundsinstitutioner med respekt for demokratiet bør vise engagement i kampen mod det onde og afdækningen af, hvorfor og hvordan morderiske tanker og handlinger opstår.

Teatret og kunsten er ikke alene en god ramme for dette, men også en kontrolleret og sikker platform for denne livsvigtige diskussion. Her kan vi opleve det skræmmende uden den frygt, de 77 brutalt myrdede i Oslo og på Utøya forlod livet med.

Vi kan forhåbentlig nå til en forståelse af, hvordan det kunne komme så vidt, så lignende massakrer kan undgås.

Omvendt er det svært at finde respekten for de politikere, der bruger forargelsen til at knægte den kunstneriske ytringsfrihed.

Ikke mindst fordi nogle af de samme politikere i årevis har talt had og udtrykt negative holdninger til ’de fremmede’, som Breivik frygtede så meget, at han slog de landsmænd ihjel, som han påstod, han ville beskytte.

Må jeg slutte med at trække karakteristikken ’provokerende’ om Lollike tilbage. Den passer mere til dem, som vil begrænse den frie kunst og ytringsfriheden.

Når Café Teatrets direktør vil sætte fokus på »et tankeophav, som sagtens kan føde flere tragedier« (Pol. 19.1.), er det åbenbart af humanistiske bevæggrunde for at udstille det umenneskelige, som truer os alle.

LÆS MEREOmstridt dramatiker: Breivik-teater er en demokratisk forpligtelse

Med tanke på Christian Lollikes tidligere teaterkunst er jeg overbevist om, at ’Manifest 2083’ vil blive opført med omtanke og empati med både ofre og pårørende.

Jeg har derfor tiltro til, at vi gennem kunstens optik bliver klogere på, hvorfor fordomme kan dræbe, end vi gør ved at lytte til det højtråbende, højrenationalistiske bagland, som Breivik er rundet af.