Flere og flere unge sættes på gaden, fordi de ikke kan betale huslejen. Flere og flere i bolignød må opgive at finde en lejlighed, fordi huslejen er for høj. Medierne har i den seneste tid kunnet fortælle om rekordlange ventelister til midlertidige boliger og rekordmange udsættelser af unge i de almennyttige boliger. Og voldsomme udgifter for de andre lejere i de almene boliger, fordi mange ikke råd til hverken husleje eller de andre udgifter. Årsagen er lige så enkel, som den er tragisk: Huslejen for de billigste lejligheder hos boligselskaberne er blevet for høj for folk på kontanthjælp. Derfor bliver det sværere og sværere for socialforvaltningen at finde boliger til borgere i nød, som de kan betale, og derfor er ventetiderne støt stigende. Og det er især de unge under 25 år, der bliver klemt. En ung på kontanthjælp kan højst betale en husleje på 3.000 kr., men i mange almene boligselskaber koster de billigste nye lejligheder nu 7.000 kr. om måneden. Det er ikke rart at høre om unge mennesker, som mister fodfæstet, fordi de mister deres bolig. Og det er en katastrofe, at vi i kommunen ikke kan hjælpe dem med andet end at give dem et højt nummer på en lang venteliste. En hjemløsetælling fra Socialforskningsinstituttet viser, at der er sket en markant stigning i antallet af unge hjemløse fra 2009 til 2011. Man aner en sammenhæng. Bolignød rimer på hjemløshed, og her er misbrug ofte en mørk følgesvend. Der er altså tale om en lige vej mod en social deroute, hvor der skal arbejdes hårdt – både af den enkelte og af det sociale system – for at komme på fode igen. Med andre ord er det ikke rentabelt, at vi ikke kan tilbyde de svageste en billig bolig. Vi er mange, der bør sætte os ned og finde en seriøs løsning for vores svageste medborgere i bolignød. Derfor er det også dejligt at se, at overborgmester Frank Jensen nu melder, at han er klar til, at vi i Københavns Kommune skal kunne hjælpe de udsmidningstruede med at betale huslejen. Det har jeg og Enhedslisten forslået flere gange tidligere, og det er rigtig godt at se, at vi nu er enige. Så mangler vi bare regeringen. Derfor har vi fra København skrevet til de tre relevante ministerier, i håbet om at regeringen vil handle. Social- og Integrationsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Ministeriet for By, Bolig, og Landdistrikter har fået klar besked om problemet: at de billigste boliger næsten er forsvundet, og at især de socialt svage unge nu havner på gaden. Der er to løsninger: Enten skaffer vi flere boliger i prisklassen maks. 3.000 kr. per måned, eller også skal kontanthjælpsmodtagerne have flere penge. Hvis ikke vi gør noget, risikerer vi, at flere og flere ender på gaden, fordi ingen – heller ikke kommunerne – kan hjælpe med at finde boliger, der ikke eksisterer. Hvis ikke vi gør noget, risikerer vi, at flere og flere ender på gaden.