Annonce
Annonce
Annonce
Debat 26. okt. 2012 KL. 20.15

Israelske våben kan ikke sammenlignes med appelsiner

Hvorfor diskuterer vi ikke om den israelske besættelse, når talen falder på indkøb af israelske våben?

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Leila Stockmar
Ph.d.-studerende, global studies, RUC.

25. juni 2012 skrev det israelske online forsvarsmagasin Defense-Update stolt om det danske Forsvarsministeriums beslutning om at opgradere sine F-16-fly med Israels Litening G4 Advanced Targeting Pods.

Systemet består af mindre dele, som kan monteres på forsvarets F-16-fly. De repræsenterer det sidste nye inden for laser. Datalinkteknologi muliggør skærpet præcision i forbindelse med de velkendte targeted killings.

De er blevet en naturlig del af moderne krigsførelse, kampen mod terror, men har i endnu længere tid været en central strategi i det israelske militærs asymmetriske krigsførelse.

LÆS OGSÅFogh: »Vi har lært af de mangler, operationen i Libyen afslørede«

I forrige uge rapporterede Politiken om dansk indkøb af materiel til Nato-missionen i Libyen.

Sagen blev af forsvarsminister Hækkerup affejet som en enkeltstående situation. Men det ser altså ud til, at ministeriet siden Libyeninvasionen har fået flere aftaler med Israel i hus. Ser man nærmere på Israels sikkerhedsøkonomi, bliver det tydeligt, at Danmarks samarbejde med Israel ikke er en enkeltsag, men institutionelt.

I forsøget på at dysse debatten ned var et af forsvarsministerens argumenter, at det ikke handlede om et samarbejde med den israelske stat – og at man derfor ikke skulle politisere for meget; deraf den karikerede og ekstremt kyniske sammenligning med indkøb af appelsiner i et dansk supermarked.

En brutal sandhed og en aggressiv markeds-føringsstrategi. Man afprøver – via besættelsen – nye former for undertrykkelsesteknologi

Leila Stockmar

I forhold til indkøb af Litening G4 er det dog ikke sagen: Det nyindkøbte system er udviklet i et samarbejde mellem amerikanske Northrop Grumman og den statsejede israelske våbengigant Rafael, som har udviklet sig fra at være en del af det israelske militær til nu at være et statsligt organ, der har afgørende strategisk og økonomisk betydning for det israelske militærindustrielle kompleks.

Stort set alle virksomhedens produkter bruges af det israelske militær dvs. til at opretholde den israelske besættelse af Palæstina heriblandt Litening Poden. Så meget for det appelsinindkøb.

Rafaels produkter blev bl.a. brugt under den invasion i Gaza i 2008-2009, hvor mere end 1.300 palæstinensere blev dræbt.

LÆS OGSÅIsraelsk militær tvinger Gaza-skib i havn

Tilbage til Politikens historie lå den kritiske vinkling på historien om Danmarks køb først og fremmest i den PR-krise, en sådan sag kunne udgøre for Danmarks omdømme i den arabiske verden. Holger K. (SF) forstærkede det forfejlede PR-argument.

Som om det, at man indgik i samhandel med firmaer, som er centrale aktører i den israelske besættelse, ikke var et større problem, der i langt højere grad forstærker ustabilitet.

Den primære vinkling blev, at nu skal vi passe på, at de iltre arabere ikke bliver vrede på os. Ikke et ord om den israelske besættelse.

Ikke at det, at Israel producerer våben som sådan, er unikt, men israelske producenter, statslige såvel som private, gør et stort nummer ud af at brande the Israeli experience – altså Israels afprøvning af ny teknologi på ’virkelige scenarier’. Israel har en testgrund i sit nabolag, som kun få lande kan matche.

En brutal sandhed og en aggressiv markedsføringsstrategi. Man afprøver – via besættelsen – nye former for undertrykkelsesteknologi. Man har desuden gjort de besatte territorier til en showcase, som stilles til skue for indkøbere af sikkerhedsteknologi globalt.

I Negevørkenen i det sydlige Israel har man bygget en kæmpe træningsbase, her valfarter soldater og andre sikkerhedsfolk fra hele verden til for at lære de israelske metoder.

På sin hjemmeside understreger Rafael selv, at virksomhedens styrke ligger i evnen til at balancere mellem sin mission som et nationalt laboratorium og sin eksport, som er essentielle for sektoren og for teknologisk fremdrift.

En række andre samarbejder og aftaler er med til at understøtte den israelske sikkerhedsindustri og sikre Israels fortsatte indlemmelse på de europæiske markeder.

LÆS OGSÅ Hækkerup om våbenkøb i Israel: Som at købe appelsiner i Netto

Israels succes og årsagerne dertil er ikke et tabu i Israel – der er man stolt af sin teknologiske kunnen

Leila Stockmar

Tag bare DTU’s samarbejde med det israelske universitet Technion under projektet ’The Ribs Project’ om udviklingen af ny sikkerhedsteknologi i kampen mod terror under EU’s syvende rammeprogram for forskning.

Technion har desuden et mangeårigt, tæt samarbejde med Elbit en af hovedleverandørerne af overvågningsteknologi til den ulovlige ’separationsbarriere’.

I 2010 blev det opgjort til, at Israel er med i 19 ud af 90 EU-finansierede forskningsprojekter om sikkerhedsteknologi. Af disse ledes hele seks af israelske forskningsinstitutioner og virksomheder – flere end noget andet EU-land.

Israel er det ikke-EU-land, der modtager allermest EU-forskningsstøtte per indbygger. EU subsidierer altså både den boomende israelske sikkerhedsøkonomi gennem forskningsmidler og via køb af teknologi.

Ironisk er det, at netop Israel, som jo ikke har defineret sine egne grænser, globalt set er blevet førende inden for grænsekontrol. Bl.a. kan nævnes, at Israel har været involveret i opførelsen af en ’sikkerhedsmur’ på grænsen mellem USA og Mexico, i Kashmir mellem Pakistan og Indien og nu også er ved at opføre endnu en ’separationsbarriere’ ved sin egen grænse til Egypten. Skal vi virkelig lære fra en besættelsesmagt?

LÆS OGSÅ Danmark købte våbendele fra Israel til at bombe i Libyen

Indkøbet af Litening Poden burde starte en reel diskussion om Danmarks samhandel med den israelske stat.

Israels succes og årsagerne dertil er ikke et tabu i Israel – der er man stolt af sin teknologiske kunnen og meget vel klar over sine komparative fordele: forkant og erfaring.

Israel eksporterer i dag langt mere, end hvad det israelske militær selv kan absorbere (cirka 75 procent er eksport), derfor har aftagere af israelsk våbenteknologi et direkte ansvar for, at Israel kan opretholde sit enorme forspring hjemme såvel som ude.

I november holder det israelske forsvarsministerium en stor våbenmesse, hvor 800 statslige repræsentanter forventes at deltage. Gad vide, om den danske stat er repræsenteret?

Annoncer