Det danske flyvevåben har ret i, at Nato’s luftkrig i Libyen sidste år afslørede mangler og problemer i alliancen, siger Anders Fogh Rasmussen - men generalsekretæren forsikrer samtidig, at problemerne er ved at blive løst. »Noget af det, der er kommet frem, kan jeg da godt genkende«, siger Anders Fogh som reaktion på en stærkt kritisk rapport fra Flyvertaktisk Kommando (FTK) om erfaringerne fra operationen i Libyen. Takket være aktindsigt i rapporten kunne Politiken forleden beskrive, hvordan de danske F-16-jagere og andre kampfly under dele af operationen havde svært ved at identificere bombemål, fordi der manglede troværdige efterretninger. LÆS OGSÅFogh får et år mere i Nato Evalueringen fra FTK konkluderer blandt andet, at Nato's kommandostruktur »ikke var klar til« at lede en operation som 'Unified Protector' i Libyen, og at alliancen »ikke havde tilstrækkelig adgang til taktiske efterretninger til at kunne understøtte operationen«. Først da amerikanerne igen overtog styringen af luftangrebene sidste forår, kom der igen gang i præcisionsbombningerne mod Gaddafis styrker. Den kritik kommer ikke bag på Fogh. Tak for kritikken, Danmark »Først vil jeg slå fast, at Libyenoperationen var en stor succes. Vi fik et mandat fra FN, som vi udfyldte fuldt ud. Vi forhindrede - som det var formålet med resolutionen - en massakre på civilbefolkningen. Vi har så i Nato opfordret alle deltagerne til en opfølgning, hvor vi ser på, om der alligevel var nogle ting, vi kunne lære af det, vi oplevede«, siger han: »Derfor hilser jeg velkommen, at også det danske forsvar leverer et bidrag baseret på de erfaringer, som det danske flyvevåben indhøstede under operationen«. LÆS OGSÅThorning: Foghs forlængelse i Nato glæder migMen har Flyvertaktisk Kommando ret i kritikken af Nato's mangler? »Noget af det er rigtigt, og det har vi faktisk allerede taget hånd om. For eksempel lærte vi ganske rigtigt, at vi vil være nødt til at styrke vores kommandostruktur, når det kommer til operationer af den her karakter. Så i den reform af vores kommandostruktur, som vi er i gang med, er der allerede taget skridt til at styrke luftoperationskommandoen«. Er det så også rigtigt, at Nato havde problemer med at få de nødvendige efterretninger om bombemål, indtil amerikanerne tog ansvaret for det selv? »Det er rigtigt, at hvis ikke USA havde givet et meget betydeligt bidrag i form af indhentning af efterretninger fra luften, så kunne vi simpelthen ikke have gennemført den her operation. Det har vi vidst hele tiden. Det er jo også set i det lys, at vi på topmødet i Chicago (i maj 2012, red.) traf beslutninger om fremtidige investeringer i blandt andet droner, der kan bruges til efterretningsvirksomhed«, siger Anders Fogh Rasmussen. Nye dronefly skal løse problem Her henviser generalsekretæren til beslutningen om, at 14 Nato-lande i fællesskab vil indkøbe fem dronefly, der styret fra militærbasen Sigonella i Italien kan udføre den nødvendige overvågning. Danmark forlod dette såkaldte AGS-projekt i 2010 for at spare penge, men er i år trådt ind i det igen. »Jeg har forstået, at erfaringerne fra Libyen er et af argumenterne for, at den danske regering har besluttet at genindtræde i AGS, som jo netop er indkøb af droner, der kan bruges til efterretningsvirksomhed. Og det var en af de ting, vi lærte, at vi har brug for«, siger Fogh.
Politiken har også beskrevet, hvordan der opstod så stor mangel på ammunition under operationen, at Danmark for eksempel måtte gå på indkøb hos Israel. Hvorfor kunne vi ikke købe det af andre Nato-lande - og er det klogt at bruge israelske våben til at bombe et arabisk land? »Nato blander sig ikke i, hvor de enkelte lande skaffer deres ammunition. Men de skaffede den, og de brugte den på en måde, som gjorde operationen til en succes. Efterfølgende er det også værd at bemærke, at den danske regering faktisk har sat sig i spidsen for et projekt, der forstærker multinationalt samarbejde i Nato om ammunitionslagre«. Udstillede Libyen ikke, at vi andre nærmest intet kan uden USA? »Det er en kilde til bekymring, at vi har set kløften mellem USA og de europæiske allierede vokse i de senere år. Den teknologiske kløft kan blive så stor, at selv om den politiske vilje er til stede til at samarbejde, så kan man til sidst ikke. Simpelthen fordi amerikanerne teknologisk ligger så langt foran europæerne, at man har vanskeligt ved at få det militære udstyr til at tale sammen«. Syrien er ikke LibyenEr Nato set i lyset af alle disse problemer overhovedet i stand til at løfte en ny operation som den i Libyen? »Ja, det så du jo, at vi kunne i Libyen, hvis USA er med. Den positive lære af operationen var, at det for første gang var europæerne, som tog lederskab. Men man skal bare huske, at europæerne selv ikke kunne have gjort det. Vi kunne kun gøre det, fordi amerikanerne var med«. Hvorfor tøver Nato så med at gribe ind i Syrien, på samme måde som vi gjorde i Libyen? Er det, fordi Nato ikke kan? »Nej, der er en klar forskel på Libyen og Syrien. I Libyen handlede vi på grundlag af et klart FN-mandat om at beskytte civilbefolkningen, og vi fik klar og aktiv støtte fra landene i regionen. Ingen af disse betingelser er opfyldt i tilfældet Syrien. Der er ikke noget internationalt eller regionalt ønske om, at Nato griber ind i Syrien, og vi har ikke nogen intention om det«. LÆS OGSÅNato og USA stiller sig bag Tyrkiet efter syrisk angreb Anders Fogh Rasmussen betragter det også som en positiv lære fra Libyen, at det ligesom i Afghanistan var muligt at få partnerlande uden for Nato til at deltage. Operationen skete med støtte fra lande i regionen, og en arabisk partner - Qatar - deltog, om end ikke i kampsituationer. Det er en af de vigtigste langsigtede strategier for Nato, at alliancen skal udbygge og styrke et netværk af partnerskaber med lande på tværs af kloden. Gennem flere forskellige initiativer vil Fogh styrke samarbejdet med både tidligere sovjetrepublikker, neutrale europæiske lande som Sverige og Finland, middelhavslande fra Marokko til Israel, Golfstaterne og fjerne lande som Australien, Japan og Korea. Men samarbejdet med over 40 partnerlande er i øjeblikket truet af lammelse, fordi Tyrkiet blokerer planerne på grund af vrede mod Israel. Tyrkiet lammer vigtig strategi Siden israelske soldater i 2010 angreb et civilt tyrkisk skib på vej til Gaza og dræbte ni tyrkere, er forholdet mellem de to lande blevet så dårligt, at Tyrkiet nu har taget store dele af Nato's partnerskabsplan som gidsel for at straffe Israel. Det skaber stor bekymring i USA, siger kilder i det amerikanske udenrigsministerium. Fogh erkender, at »der er nogle aktuelle problemer knyttet til konflikten mellem Tyrkiet og Israel, som vi prøver at få løst«.
