9. november rykker verden ét skridt nærmere afgrunden – i hvert fald den grammatiske verden.

Eller i hvert fald min grammatiske verden. 9. november udkommer den nye udgave af Retskrivningsordbogen nemlig, og det ser ikke godt ud: Det bliver nu valgfrit, om man vil skrive indenfor eller inden for.

Og hvorfor er det så lige, jeg gider gå op i det?

Umiddelbart er det, fordi der ikke er andre, der gider gå op i det.

Og det er trist at måtte erkende, at man er en træls detaljerytter, hvis man elsker grammatik, som jeg gør.

Selv i denne avis finder jeg forskellige stavefejl, slåfejl og andre grammatiske fejl.

LÆS OGSÅJournalister har magten over det danske sprog

Jeg har sågar oplevet at sende et læserbrev ind, der blev kortet ned, som det almindeligvis sker, men hvor denne nedkortningsproces medførte en stavefejl, som jeg ikke engang selv havde lavet.

Jeg tror, disse ting skyldes, at alting går meget stærkt i dag.

Derfor kan det være nødvendigt at foretage visse prioriteringer for at nå at blive færdig til deadline. Det er bare ærgerligt, at det går ud over korrekturlæsningen.

For denne manglende korrekturlæsning, frygter jeg, medfører en mere og mere udbredt accept af grammatiske fejl.

En accept, der fører til en negligering af vigtigheden af at kunne beherske sprog, stavning og tegnsætning.

Beslutningen om, at indenfor nu kan skrives på to måder uanset kontekst, begrundes bl.a. med, at folk ikke forstår reglen, og at den alligevel ikke har nogen betydning for forståelsen.

LÆS OGSÅFacebook presser retskrivningen

Det er som sådan også rigtigt nok, men vi skal passe på, at vi ikke bliver ligeglade med at prøve at forstå vores sprog.

Når vi ikke forstår denne (ret simple) regel, ser jeg det mere som et udtryk for, at vi ikke ønsker at prøve at forstå den.

Vi er ligeglade med, om tingene staves på den ene eller den anden måde, for vi ser ikke nuancerne i vores sprog udtrykt i grammatikken.

Men jeg tror, at en nuanceret grammatik i høj grad skaber fokus på og en konstruktiv opmærksomhed omkring de sproglige konstellationer, vi konstant danner, når vi udtrykker os på skrift.

LÆS OGSÅDansk Sprognævn har fundet danskernes sværeste ord

Det er fint at opdatere skriftsproget, men jeg håber, at vi vil prøve at holde fast i vores grammatiske regler og bruge lidt mere energi på at prøve at forstå dem. Der er en grund til, at de er der, og det danske sprog er faktisk slet ikke så grammatisk avanceret og ulogisk, som vi måske går og bilder os ind – endnu.

Vi skal bare lige gide sætte os ind i det. Når man først er gået i gang med det, er grammatik faktisk rigtig, rigtig sjovt … er vi nogen, der synes.