Det netop overståede folketingsvalg har affødt en lind strøm af analyser.

Alligevel er der stadig emner, som mangler at blive belyst. Relationen mellem parti og vælger er et af de kapitler, hvis sider stadig er blanke. En lettere malerisk titel til et sådant kapitel kunne være ’Fra engangsknald til ægteskaber’.

Flere partier er så småt begyndt at skifte fokus fra at jage flygtige vælgerflirts til også at koncentrere sig om at etablere langvarige relationer. En udvikling, som underbygges af forskning i mange vestlige lande – og som måske kan hjælpe os til at forklare dele af de danske partiers adfærd ved folketingsvalget.

Men hvor kommer denne trend fra?

Som mange andre gange har danske partier kigget mod England. I starten af 2005 fik reklamebureauet Promise til opgave at puste nyt liv i premierminister Tony Blairs brand.

Der skulle fokus på partilederens personlige relationer til den enkelte vælger. Gennem kvalitative analyser og sågar rollespil fik reklamebureauet tidligere Labourvælgere til at sætte ord på deres frustrationer og på den måde destilleret en ny Tony Blair, en ydmyg og mere indfølende Blair, der skulle kommunikere direkte med vælgerne.

I Danmark har partierne forsøgt at kopiere Labour siden 1997. Men det har snarere været Labours 1990’er strategi om at tale til vælgerne gennem kontraktpolitikkens prisme, der har skabt genklang hos partistrategerne.

LÆS OGSÅSocialdemokrater: Løftebrud er et helt forkert ord at bruge

En kontrakt, der kort kan opsummeres som ’et løfte for en stemme’, der så med papegøjesprog af politikerne blev kommunikeret til vælgerne gennem soundbites i massemedierne.

Således kunne vælgerne trygt læne sig tilbage, når de havde sat deres kryds, og behøvede ikke engagere sig yderligere – altså lige indtil næste gang, der blev trykket på valgknappen.

Imidlertid er de danske partier kommet up to date ved det seneste folketingsvalg, hvor de har kastet sig ud i en vedvarende dialog med vælgerne, frem for kun at smide penge efter spindoktorer.

En dialog, der helst skal foregå uden om massemedierne og helst inde i folks dagligstuer. Og det er ganske bogstaveligt, når eksempelvis Socialdemokraterne banker på titusindvis af døre, og når Lars Løkke Rasmussen chatter med vælgerne over Facebook om deres input til nye politiske tiltag eller opfordrer til en cykeltur ud i det blå.

Kort sagt skal vi nu være venner med partierne, og derfor inviteres vælgerne til fester og Facebookevents og opfordres til at give feedback på partiets tiltag.

Frøene til de spirende nye ægteskaber mellem parti og vælger kommer fra marketing. Det er nemlig i den merkantile verden, vi finder teorier, som kaster lys over partiernes nyvundne interesse for vælgerne.

Det kan illustreres ved, at de fleste partier på Christiansborg er begyndt at tanke data om vælgerne, som om de var marketingafdelinger i en virksomhed: Ligesom virksomheder tilpasser deres produkter ud fra forbrugerdata, tilpasser den politiske sælger sit politiske produkt ud fra vælgerdata.



Partierne får et firma til at indsamle en række data om f.eks. vælgernes valg af avis, supermarked, bopæl og andre konsumptionsformer. Og herefter tilpasser partierne så deres markedsføring efter disse data ved at snitte vælgerne i tynde skiver, så man kan mikromålrette politikken.

Det betyder eksempelvis, at hvis du læser Politiken og handler i Irma, bliver du præsenteret for en direkte mail om partiets folkeskolepolitik. Partiet vil også gerne høre om din holdning, og ofte får man udspillet før massemedierne. For det skal være eksklusiv information, hvis der skal etableres et ordentligt ’ægteskab’.

LÆS OGSÅEkspert: Sociale medier bliver afgørende i valgkampen

Men kan denne strategi overhovedet lykkes i politik? Næppe hvis man kigger på den eksisterende forskning både nationalt og internationalt. Her peges der på, at dør til dør-aktiviteter, valgkampagner eller partiledere sjældent er det afgørende for mange vælgere.

Snarere er det folks holdninger til den politiske substans. Imidlertid er der en mindre gruppe af vælgere, ofte folk med lav politisk interesse, der lader sig lokke af eksempelvis markedsføring.

I det lys kan partierne altså både søge at fastholde kernevælgerne endnu tættere, men også overbevise de vandrende vælgere om at indgå i en tættere relation.

LÆS OGSÅSofavælgere får uventede gæster

Spørgsmålet er, om vi på den baggrund kan blive klogere på partiernes valgresultater.

Hvis vi tager et simpelt snapshot fra de sidste to valg, er Venstre værd at kigge på: Partiet gik frem ved valget i år og førte en stærk kampagne, men det er interessant, at der har været en del mere gang i svingdøren end hos f.eks. Socialdemokraterne.

LÆS OGSÅVælgerne flokkes om trængt Løkke

Venstre har nemlig givet afkald på en række tidligere vælgere, samtidig med at de har skaffet mange nye. Man kan altså argumentere for, at Venstre måske ikke havde tabt magten, hvis de havde brugt flere kræfter på at opbygge ’ægteskaber’ med deres gamle vælgere.

Imidlertid ser Venstre i øjeblikket ud til at adressere dette, da meget energi går med at hverve nye medlemmer og nurse de eksisterende støtter. I hvert fald kan det komme til at føles tomt i længden, hvis ikke fremtidens partier formår at etablere længerevarende forhold.

FACEBOOKBliv ven med Politiken