2009 er kreativitetens og innovationens år i Europa.

Det er imidlertid gået hen over hovedet på de fleste danskere. Det er både forståeligt og foruroligende. Forståeligt, fordi der næsten ingen hjemlige initiativer er. Foruroligende, fordi den manglende aktivitet sætter Danmark i bakgear på vejen mod et globalt videnssamfund.

EU’s hjemmeside om året viser ingen danske initiativer eller specielle projekter. De eneste aktiviteter, der nævnes, er online-lektiehjælp og integrationsservice under Integrationsministeriet samt Gentoftes skoleprojekt (SKUB). Undervisningsministeriet og Forskningsministeriet nævnes som de danske koordinatorer.

EU har forud for initiativet udgivet en række analyser, der klart dokumenterer fornyelsers fødekæde: Kreativitet er motor for innovation, som igen er afgørende for videnssamfund, der i høj grad skal leve af at skabe og dele ny viden og nye oplevelser.

Derfor har EU sat livslang uddannelse og kultur i centrum af kreativitetens og innovationens år.

Uddannelse sættes i centrum, fordi den kan fremme samarbejde om nye ideer, respekt for forskellighed og refleksion over egne valg. De evner udvikles i vidt omfang ved, at elever sammen skaber og deler viden og oplevelser, når de bearbejder ord, billeder, tekst og tal; og samarbejdet bliver mere og mere digitalt.

Kultur sættes i centrum af kreativitetens og innovationens år, fordi det er gennem kulturen, vi finder de ressourcer, der skal til for at skabe ny viden og nye oplevelser i form af tekst, tal, ord og billeder.

Der er i hvert fald tre grunde til den danske passivitet, nemlig for meget snak, for lidt samarbejde og for ringe politisk prioritering.

Danmark befolket af Gearløs'er og Utzon'er
Medierne flyder over med snak om kreativitet og innovation. I de sidste 10 år har vi set en nærmest eksplosiv udvikling i antallet af artikler, der omtaler kreativitet - og ikke mindst innovation, som det fremgår af figuren. Man kan altså let få indtryk af, at Danmark er befolket af Georg Gearløs’er og Jørgen Utzon’er.

Men samtidig præges uddannelserne af stigende krav om evidensbaseret undervisning og standardiseret evaluering; og digitale medier er stadig marginale hjælpemidler i økonomisk pressede skoler.

De krav umuliggør ikke, at eleverne sammen får nye ideer og udvikler deres undren. Men kravene fremmer faglige og pædagogiske nedprioriteringer af kreative aktiviteter, der ikke tæller i test og til eksamen. Reformen af læreruddannelsen i 2004 nedjusterede også de såkaldt ’praktisk-musiske’ fag (musik, drama, håndarbejde, sløjd, gymnastik) til fordel for dansk og matematik.

Mediernes omtale viser også, at innovation i dag får større opmærksomhed end kreativitet modsat for tyve år siden.

Der er i dag en række nævn, udvalg, puljer og tiltag til at fremme dansk innovation; og på finansloven er der netop afsat tre mia. kr. til innovation og vidensspredning.

Man fokuserer i stigende grad på den del af den kreative fødekæde, der skaber kortsigtet, økonomisk vækst. Og man gør det sjældent ud fra en samlet vision, der koordinerer de forskellige tiltag og kobler dem til kultur og uddannelse.

Når det gælder politisk prioritering, kan man altså ikke sige, at innovationsdelen mangler finansiering. Problemet er snarere, hvorvidt pengene er givet godt ud, hvis man samtidig afskærer den kreative fødekædes første led, nemlig kultur samt kreativitet i uddannelserne, som tilsammen er kreativitetens katalysatorer.

Det svarer til at lægge taget, før fundamentet er støbt. Den tankegang sås for nylig i regeringens forslag om at fjerne Kunstrådets såkaldte huskunstnerordning, kulturskoler og billedkunstneriske grunduddannelser.

Investering i kreativitet betaler sig
Under de nævnte problemer ligger to udbredte opfattelser af kreativitet. Enten anses den som en særlig evne, kunstnere, forskere og opfindere er begavet med. Eller også anses den som en barnlig aktivitet, der forbindes med fingermaling og morsomme spørgsmål. Ifølge den første opfattelse er kreativitet medfødt, ifølge den anden noget, vi vokser fra.

Begge opfattelser ligger langt fra forskningens indsigter. Her ses kreativitet i høj grad som en evne, alle har; som en social aktivitet, der kan trænes; og som en proces, der kan optimeres under de rette forhold. Som en af kreativitetens guruer, Edward de Bono, siger: Skal man have gode ideer, skal man have mange ideer.

At investering i kulturel kreativitet også giver økonomisk gevinst er senest dokumenteret i en rapport til EU.

Firmaer, der investerer det dobbelte af gennemsnittet i kreative input, har 25 pct. større chance end gennemsnittet for at indføre succesfulde, nye produkter (KEA 2009).

Danmark når ikke at komme med på vognen i Europas år for kreativitet og innovation. Men skal vi rykke fra bakgear til at komme frem i videnssamfundet, kræver det i hvert fald, at vi:

•Opprioriterer kreative dimensioner i alle fag, herunder digital produktion og kommunikation

•Koordinerer initiativer vedrørende kreativitet og innovation på tværs af uddannelse, kultur og forskning

•Prioriterer en samlet fødekæde for kreativitet og innovation med anerkendelse af kultur som kreativitetens motor.