Den danske regering går ind for en fuld afvikling af EU’s direkte landbrugsstøtte fra 2013 og frem til 2025.

Men EU’s danske landbrugskommissær, Mariann Fischer Boel, opfordrer EU’s landmænd til at sætte en PR-kampagne i gang for at sikre et tilstrækkeligt stort budget efter 2013.

I taler i september og oktober har hun således understreget, at der kommer et stort pres på EU’s budget, og at nogle regeringer vil udse sig landbrugsstøtten, når der skal spares.

Lyder som en landmand
Hun siger, at bønderne skal huske, at der ikke er nogen garanti for, at checken med støtte bliver ved med at dumpe ind ad brevsprækken. Og hun lyder som en landmand, når hun taler i vi-form og siger, at »vi må fortælle finansministrene, parlamentarikerne og vælgerne«, at de får fuld værdi for pengene.

Samtidig lægger hun dog op til, at støtten i fremtiden skal kunne begrundes i samfundsmæssige goder. Landbrugsstøtten skal tage højde for kampen mod klimaændringer; kampen for bedre vandressourcer; potentialet for bioenergi; og beskyttelsen af biologisk mangfoldighed.

Elementerne indgår i det sundhedstjek af den fælles landbruspolitik, som EU’s fødevareministre ventes at vedtage i november, men de vil stå langt stærkere, når den fælles landbrugspolitik for alvor skal reformeres fra 2013.

Produktionsneutral støtte
I den danske regerings høringssvar om revision af EU’s finanser hedder det, at »den direkte landbrugsstøtte er gradvist drejet i retning af produktionsneutral direkte støtte frem for produktionsforvridende tilskud.

Den direkte støttes væsentligste effekter er imidlertid kunstigt høje priser på landbrugsjord, og at nødvendige strukturtilpasninger i erhvervet udskydes. Den direkte landbrugsstøtte bør derfor afvikles. En fuld udfasning bør kunne gennemføres frem til 2025«.

Kravet betyder ikke, at regeringen er imod en fælles landbrugspolitik. Regeringen understreger, at denne politik bør fokusere på at sikre »offentlige goder« som miljø, økologi, fødevaresikkerhedsstandarder, dyrevelfærd og landskabspleje. Men den direkte støtte skal afvikles.

Retorisk afstand
Afstanden mellem den danske regering og en kommissær, der er tidligere medlem af samme regering, er måske retorisk. Men den understreger elementer i det slagsmål, der i de kommende år skal udkæmpes om EU’s landbrugspolitik.

Landbrugsstøtten koster 300-400 milliarder kroner om året og 40 procent af EU’s budget.

På et tidspunkt, hvor global sult ser ud til at være et voksende problem, og hvor der er brug for at udvikle landbruget i ulande, er landbrugsstøtten til EU’s bønder og godsejere mange gange større end EU’s udviklingsbistand.

Slagsmålet om tiden efter 2013 går i gang nu. I 2010 begynder de budgetforhandlinger, der formentlig ender med beslutning i 2012. I andet halvår af 2011 har Polen formandskabet i EU.

Mange interesser
Polen er imod markante ændringer i landbrugsbudgettet og især imod reduktioner i støtten. Danmark overtager formandskabet 1. januar 2012 og presser på for ændringer, som skal give besparelser.

Der er altså mange interesser. Klassiske brudlinjer går både mellem nord og syd og øst og vest. De fleste nye medlemslande er i øst, de gamle i vest.

Landbrugsstøtten har overført mange penge til nye medlemslande, der er fattigere end EU-gennemsnittet. Det ønsker de fleste nye lande ikke at lave om på, men der er mange nuancer.

Interne og regionale brudflader vil præge slagsmålene, men samtidig vil rigtige liberalister være kritiske over for noget af det, reformfløjen foreslår.

Kræver regulering
Hvis landbruget skal leve op til klima- og miljømål, kræver det regulering, og det kan også være i konflikt med danske ønsker. I regeringens vision om grøn vækst og landbrugets fremtid går den ind for »styrket konkurrenceevne på alle niveauer«, og »mere smidig og effektiv administration af landbrugsregulering, herunder hurtigere miljøgodkendelser«.

Endelig vil der komme slagsmål mellem fødevareministre på den ene side og finansministre på den anden. Landbrugsstøtten betales af skatteyderne, og finansministre vil have skatterne ned.

Afvikling af støtten kan give lavere skatter og billigere fødevarer. Derfor vil mange finansministre have slagtet eller slanket landbrugsbudgettet. Mange landbrugsministre vil være imod.

Forhandlingerne vil også blive påvirket af verdensmarkedspriserne for fødevarer, af klimakrisens udvikling og sandsynligvis af den aktuelle finanskrise og dens efterdønninger.

Sikring af offentlige goder
Den danske regering understreger, at fælles landbrugspolitik skal fokusere på at »sikre offentlige goder«.

Dette uklare begreb vil indgå langt mere i det politiske sprog end i dag. Politik handler om at sikre befolkningen offentlige goder som tryghed og sundhed.

I stigende grad benyttes begrebet også om internationale indsatser. Man taler om globale offentlige goder som f.eks. frihed for sult og retten til uddannelse.

Formålet med EU’s landbrugspolitik har været at sikre fødevarer i EU, altså en støtte til produktion. I fremtiden vil det ikke være det vigtigste. Landbruget skal producere ’offentlige goder’ som miljø, økologi og naturpleje. Fødevarekvalitet anses også for et offentligt gode.

EU's internationale rolle
Ved forhandlingerne kommer der også stærke krav om, at ’offentlige goder’ skal være globale.

EU bryster sig af sin internationale rolle, og EU’s landbrug er baseret på import af store mængder foderstoffer fra ulande.

Derfor har EU en pligt til at være med til at styrke landbruget og fødevaresikkerheden uden for EU. De rige lande har størst ansvar for den klimakrise, der rammer fattige ulande først, og det øger dette ansvar.

Miljø- og udviklingsorganisationer vil argumentere stærkt for, at begrænsede EU-landbrugsordninger skal gå til at sikre ’offentlige goder’, og at disse ’goder’ skal være både nationale, europæiske og globale.