»Okay, 2016 var øv, ud med det, og lad os så komme ind i 2017 på en helt anden måde«, skriver Uffe Elbæk, formand for Alternativet. Arkivfoto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

»Okay, 2016 var øv, ud med det, og lad os så komme ind i 2017 på en helt anden måde«, skriver Uffe Elbæk, formand for Alternativet. Arkivfoto: Finn Frandsen

Debat

Jeg vil ikke være bange. Jeg vil være fucking modig

Har vi fuldstændig glemt Roosevelts ord? Det eneste, vi har at frygte, er frygten selv. Jeg håber, 2017 bliver året, hvor vi sætter modet over frygten.

Debat

Der har været nok at frygte i 2016.

Det har på lange stræk været et rigtig skidt år. Sådan har det i hvert fald føltes.

Trump, Brexit, terror. Du kender listen. Den er svær at glemme.

Men mon ikke vi skal overveje en ekstra gang, hvordan vi reagerer på 2016’s lange liste af elendigheder?

I stedet for at lade frygten få yderligere greb om os skal vi da være modige.

Det er i hvert fald det, jeg har lyst til.

Okay, 2016 var øv, ud med det, og lad os så komme ind i 2017 på en helt anden måde.

Jeg har lyst til at give pokker i terror.

Jeg har lyst til at give pokker i idioter, der ødelægger det for andre.

Jeg har lyst til at give pokker i alt det og alle de, der bryder ned i stedet for at bygge op.

Jeg har lyst til, at vi alle giver hinanden mulighed for at udfolde den bedst mulige version af os selv i stedet for at tale hinanden ned.

Og den bedste version af mig, det er, når jeg er modig. Jeg vil ikke være bange. Jeg vil være f*cking modig.

Kom og terroriser mig, hvis I tør. Jeg insisterer på ikke at lade mig terrorisere.

Sådan lød det også fra Marseille, efter endnu en vildfaren terrorist havde skabt rædsel i det nærliggende Nice på Bastille-dagen.

Bare kom an, lød det fra den unge muslim Mohamed Henni i en video uploadet på Facebook, som hurtig blev set af millioner.

Videoen virkede ikke specielt velovervejet og var fyldt med så mange bandeord, at den ville blive stemplet uegnet for børn af de fleste, men Mohamed nægtede at være bange, han nægtede at lade Daesh og deres selvbestaltede kalifat true hans familie og tage hans religion som gidsel.

Men vi skal ikke give frygten næring, selvom det er svært at lade være. Som jeg ofte siger, er det sådan, at det, vi fokuserer på, vokser. Hvad end det er positivt eller negativt

I stedet gjorde han grin med Daesh. Det var der noget befriende over. Noget fandenivoldskhed over. Noget modigt over.

Det lettede i hvert fald for mig. Et frisk pust over landet, der hvirvlede frygten væk.

Der er gennem tiderne blevet sagt meget klogt om, hvad frygt gør ved os.

Men for mig sagde den amerikanske præsident Roosevelt det bedst, da han ved sin tiltrædelsestale i 1933 – i skyggen af depressionen og med Hitler på horisonten – gav frygten en lige højre: »Det eneste, vi har at frygte, er frygten selv. Navnløs, grundløs, uretmæssig terror, der lammer os og forhindrer os i at vende tilbagetog til fremgang«, sagde Roosevelt.

Har vi fuldstændig glemt de ord i dag?

Nogle gange føles det sådan.

Ingen tvivl om, at globaliseringen har ført enorme udfordringer med sig – 62 mennesker ejer halvdelen af verdens rigdomme for nu blot at fokusere på ulighed – men de svar, der havde vind i sejlene i 2016, isolationisme, fremmedfrygt, hele den cocktail, der baner vejen for Trump, Le Pen, Farrage og så videre, er i hvert fald ikke svarene for mig.

Frygten er blevet en industri.

Medierne er afhængige af breaking news-bjælker, der skaffer klik. Politikerne baserer deres politik på frygt, som avler mere frygt.

Forsikringsselskaber, vagtselskaber og så videre og så videre tjener deres penge på frygten.

Men vi skal ikke give frygten næring, selvom det er svært at lade være.

Som jeg ofte siger, er det sådan, at det, vi fokuserer på, vokser. Hvad end det er positivt eller negativt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Så her på kanten af 2016 vil jeg fokusere på alt det gode, der skete i 2016, og som jeg håber, vil vokse i 2017.

De progressive bevægelser, der skød frem og udviklede sig.

Civilsamfundet, der tog over, hvor medmenneskeligheden havde trange kår.

De grønne løsninger, der blev udbredt og blev billigere end nogensinde. Bernie, Teslas Elon Musk, Birgittas pirater.

De hvide hjelme i Aleppo, der lyste op i det syriske mareridt. Indianerne ved Standing Rock, der kombinerede civil ulydighed med internettets rækkevidde og skabte forandring.

Den saudiske kvinde, der mod reglerne lod sig fotografere uden hijab i Riyadhs centrum og uploadede billedet på internettet. Den ukendte person, der lækkede Panama-papirerne.

Alle de, der forenende sig mod politivold i Black Lives Matter-bevægelsen og quarterbacken Colin Kaepernick, der havde modet til at agere politisk og moralsk i en alt for tit apolitisk sportsverden.

Og når det kommer til mod, er det jo også det, det handler om.

Sådan håber jeg, 2017 bliver. Et år, hvor modet til at skabe en bedre verden eller bare en bedre hverdag vinder over frygten for alt det, der kan ske, hvis det går helt galt

Ikke bare at være modig, men at have modet til at forestille sig noget andet, til at gøre op med det bestående, til at turde at kaste sig ud i noget nyt.

Jeg læste for nylig en artikel i Rolling Stone, som meget godt opsummerer forskellen på at være modig og frygtsom: Alt kan ske i fremtiden, lød det i artiklen, ja, alt kan ske allerede i morgen.

»For nogle mennesker er det spændende. For andre er det skræmmende. Og selv om begge slags mennesker arbejder sammen for en bedre verden i morgen, er det kun den ene slags, der er glade i dag«, lød det videre.

Det vil jeg selv huske på i 2017; at være glad i dag, fordi i morgen lige så godt kan være spændende.

Samme artikel refererede i øvrigt til et studie, der pegede på, at 2015 var det bedste år for den gennemsnitlige verdensborger nogensinde.

Nogensinde. Det er også værd at huske på. Det går ikke så galt, som det ofte lyder.

Så da jeg i forbindelse med optagelsen af min nytårstale sad i toppen af Det gyldne tårn i Tivoli og ventede på at falde ned fra toppen af København, med al min højdeskræk pumpende rundt i årerne, føltes det sgu meget godt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lige dér, hængende over byen, er et godt sted at starte.

Du behøver ikke kaste dig ud i at ændre verden til at begynde med, start i det små, små modige skridt.

Op i det gyldne tårn for at kurere din højdeskræk. Ud af frygtens skygge.

Sådan håber jeg, 2017 bliver.

Et år, hvor modet til at skabe en bedre verden eller bare en bedre hverdag vinder over frygten for alt det, der kan ske, hvis det går helt galt.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Sådan er kommunalvalget gået

    Søjlerne viser landsresultatet (resultatet af 2013-valget står i gråt)

Annonce