Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Minister: Ophæv blasfemiparagraffen for demokratiets skyld

Blasfemiparagraffen skal ophæves, fordi religion ikke er vigtigere end ytringsfrihed.

36
Gem til liste

Manu Sareen

Blå bog

Manu Sareen (f.1967) er ligestillings – og kirkeminister samt minister for nordisk samarbejde.

Han er uddannet socialpædagog og konfliktmægler og har bl.a. skrevet bogen ’Når kærlighed bliver tvang’ om tvangsægteskaber.

'Gedetæpper ville gøre mere nytte som gulvklude’.

’De hinduistiske guder er mere primitive end Thor og Odin’.

’Hvis Jesus levede i dag, ville han være med i ’Paradise Hotel’’.

Nej, jeg mener ikke ovenstående. Det er vrøvlesætninger, som intet, absolut intet, har med mine holdninger at gøre.

Men jeg vil stille spørgsmålet: Skal man kunne straffes, hvis man siger sådan noget i en debat?

Jeg mener nej, og jeg tror faktisk, at mange danskere umiddelbart er enige. Men hvis vi tager den danske lovgivning alvorligt, vil der være en risiko for at få en sag på halsen, hvis man siger noget i stil med de tre sætninger.

Straffelovens paragraf 140, også kaldet blasfemiparagraffen, siger nemlig, at man ikke må spotte eller håne en religion.

Helt præcist lyder paragraffen: »Den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder«.

LÆS OGSÅInstitut for Menneskerettigheder: Fjern straffen for blasfemi

Sidst nogen blev dømt efter blasfemiparagraffen, var i 1946. Dengang havde et par klædt sig ud i præstekjoler og under et karneval døbt en dukke. Siden har der været flere anmeldelser, som ikke har ført til tiltale.

Blandt andet blev Kvickly i 2003 anmeldt for at have solgt sandaler med motiver af Jomfru Maria og Jesus, og DR i 2004 for at have vist den islamkritiske film ’Submission’.

Jeg mener, at der er stærke og saglige grunde for at ophæve paragraffen.

For det første er hele tankesættet bag blasfemiparagraffen i modstrid med ytringsfriheden, som jo er en grundpille i det danske demokrati og en menneskerettighed.

Ytringsfriheden – og dermed menneskerettighederne – er langt vigtigere end faren for, at nogen føler sig krænket over, at deres religion udsættes for spot og hån. (To begreber som i øvrigt er meget svære begreber at definere).

Vi skal og kan ikke bygge demokratiet på det tankesæt, som blasfemiparagraffen er udtryk for, nemlig at krænkede religiøse følelser er vigtigere end ytringsfrihed.

FILOSOFFERNE God blasfemi er magtkritik - ikke åndelig happy slapping

En ophævelse af blasfemiparagraffen vil være i klar overensstemmelse med Danmarks internationale menneskerettighedsforpligtelser

Manu Sareen

Nej, det er omvendt! Ytringsfriheden er beskyttelse af demokratiet. Derfor er der behov for at ophæve blasfemiparagraffen og understrege den helt centrale betydning af ytringsfriheden og menneskerettighederne.

For det andet er blasfemiparagraffen også et udtryk for ulighed. Hvorfor er det værre at håne religion end at håne andre ’slags’ overbevisninger.

Ingen kunne for eksempel drømme om, at det skulle være strafbart at kalde den danske grundlov for »en latterlig lille pamflet«. Selv om det vel dybest set kan opfattes som en hån mod alle, der tror på det danske folkestyre.

Den forskelsbehandling af borgerne, som blasfemiparagraffen er udtryk for, hører ikke hjemme i et samfund, der tilstræber at behandle alle borgere lige.

Det tredje afgørende argument for at afskaffe blasfemiparagraffen er vores internationale forpligtelser. En ophævelse af blasfemiparagraffen vil være i klar overensstemmelse med Danmarks internationale menneskerettighedsforpligtelser, som vi i regeringen har som centralt omdrejningspunkt.

I 2011 udgav FN’s Menneskerettighedskomité en udtalelse, hvor komiteen konkluderede, at forbud mod blasfemi er i strid med artikel 19 i FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder, der beskytter ytringsfriheden. Også Europarådets parlamentariske forsamling og Venedig Kommissionen har anbefalet, at Europarådets medlemsstater afkriminaliserer blasfemi.

I EU er der kun syv lande, der stadig har en egentlig blasfemiparagraf. I forhold til Danmarks ambitioner om at styrke internationale menneskerettigheder globalt set vil en ophævelse af blasfemiparagraffen derfor også være et vigtigt signal. I Rusland ser vi, at folk i stigende grad bliver dømt for at ’krænke’ den ortodokse kirke og ortodokses religiøse følelser.

I Pakistan anvendes blasfemiparagraffer til at ramme religiøse mindretal som kristne, ahmadimuslimer og shiamuslimer. Selv i Grækenland og Finland føres der den dag i dag blasfemisager.

LÆS OGSÅS-ordfører: Fingrene væk fra blasfemiparagraffen

Der er noget, der tyder på, at blasfemiparagraffer ligefrem legitimerer snarere end begrænser vold. Analyseinstituttet Pew Research foretog i 2011 en analyse, der viste, at lande, der håndhæver blasfemiparagraffer, langt oftere oplever religiøst motiveret social uro og vold, end lande, hvor sådanne bestemmelser ikke findes.

Selv om blasfemiparagraffen ikke længere håndhæves herhjemme, er det svært at kritisere regeringerne i Rusland og Pakistan for deres vilkårlige brug af blasfemiparagraffer, når Danmark selv har en sådan paragraf i sin straffelov.

Med en ophævelse vil vi sende et signal til alle de lande, som aktivt bruger blasfemiparagraffer til at undertrykke ytringsfriheden.

Det sidste argument, som jeg vil fremhæve, er lidt mere ’fluffy’. Jeg synes, at det har betydning, at en ophævelse af blasfemiparagraffen ligger i forlængelse af noget af det fineste i dansk kulturhistorie. Religionskritik har været helt afgørende for udviklingen af religionsfrihed, tolerance og diversitet.

To eksempler: I 1826 blev Grundtvig dømt livsvarig censur for sin kritik af professor H.N. Clausen.

Med en ophævelse vil vi sende et signal til alle de lande, som aktivt bruger blasfemiparagraffer til at undertrykke ytringsfriheden

Manu Sareen

Selv om der var tale om et privat søgsmål, lagde retten vægt på, at Grundtvig ikke måtte nedbryde læren om Guds eksistens, ligesom man ikke måtte laste den kristelige lære.

I dag er der næppe mange, der vil mene, at Grundtvig lastede den kristelige lære. Tværtimod skabte han fundamentet for en levende og tolerant luthersk retning inden for folkekirken, som mange danskere kan genkende sig selv i.

Georg Brandes var ubønhørlig i sin kritik af kristendommen og elskede at provokere. Hans modstandere mente, at han krænkede religiøse følelser, men fakta er jo, at han med sine angreb tvang sin samtid til at reflektere over den rolle, religion skulle spille. Uden en fri debat om teologiske og filosofiske emner ville folkekirken være stivnet til i teologisk rigiditet.

Jeg er jo langtfra den første, som argumenterer for en afskaffelse. Blandt de klareste stemmer for en afskaffelse er i dag Institut for Menneskerettigheder og juristen og samfundsdebattøren Jacob Mchangama.

I 2011 anmodede daværende justitsminister Lars Barfoed Straffelovrådet om at »vurdere de juridiske konsekvenser« og ikke mindst »fordele og ulemper« ved en ophævelse af blasfemiparagraffen. Der er ikke kommet en anbefaling endnu, og jeg kan sagtens se logikken i at afvente Straffelovrådets anbefalinger, før den endelige beslutning træffes. Men lad os fordomsfrit tage debatten nu.

Som radikal politiker er mine pejlemærker ytringsfrihed, mindretalsbeskyttelse, ligeværd og frisind. Min konklusion er, at en afskaffelse af blasfemiparagraffen vil være et vigtigt og nødvendigt skridt frem i et moderne demokrati.

LÆS OGSÅPh.d: Blasfemikeren bliver hyldet som vor tids gud

Men mange politikere i Folketinget har været tøvende over for at ophæve blasfemiparagraffen, fordi de frygter, at det kan udlægges som en symbolpolitisk blåstempling af hadefulde ytringer og diskrimination vendt mod religiøse mindretal.

Jeg mener, at den frygt er ubegrundet.

I dag er det i praksis straffelovens par. 266 b (racismeparagraffen), der beskytter minoriteter – også medlemmer af trossamfund – mod hadefulde ytringer. Den skal efter min mening bestemt bevares. Jeg mener faktisk, at racismeparagraffen står stærkere uden den unødvendige blasfemiparagraf.

LÆS OGSÅYtringsfriheden er faktisk truet

Det er afgørende vigtigt at skelne mellem på den ene side ytringer, hvor mennesker af kød og blod bliver hængt ud, f.eks. sammenlignes med rotter eller sygdomme. Og så på den anden side kritik af en abstrakt størrelse som religion. Mennesker kan lide og forfølges og skal derfor beskyttes.

Derfor er racismeparagraffen nødvendig og værdifuld.

PolitikenPlus
  • Taske Sort, lækker og rummelig taske, i flot design. Tasken passer perfekt som en arbejdstaske med plads til en bærbar, men også til hverdagens udfordringer og oplevelser.

    Pluspris 1.399 kr. Alm. pris 1.699 kr. Køb
  • Forstå vinene fra Italien Oplev nogle af de vinområder der anses for at være de mest betydningsfulde i verden på nærmere hold.

    Pluspris 395 kr. Alm. pris 550 kr. Køb
  • De 3 Musketerer Kom til foredrag med Bo Tao Michaëlis inden 80'er-hit-rockmusicalen på Østre Gasværk Teater.

    Pluspris fra 325 kr. Alm. pris fra 425 kr. Køb
  • Mor & Søn Vinder af Bedste Film ved Guldbjørnen

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • Spil Et anderledes børne/familie-spil, hvor du som deltager befinder dig i den hyggelige forlystelsespark, Monsterland.

    Pluspris 170 kr. Alm. pris 250 kr. Køb