En overskrift skal kunne så meget på samme tid, at det er forbavsende, at det kan lade sig gøre: Den skal fortælle historien i ultrakort form, være klar og koncis, være fængende, være etisk forsvarlig, have fuld dækning i teksten, være sprogligt korrekt og spændstig – og kunne være på den forhåndenværende plads.
Har vi samtidig at gøre med en artikel fra sundhedsområdet, skal endnu et kriterium være opfyldt: Så skal den ideelle overskrift supplere det nye og forhåbentlig opsigtsvækkende med det beroligende – hvis der er grund til det, hvilket der lykkeligvis som regel er – og sørge for at bringe proportionerne på plads.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


























