Højrefløjen ligger hverken i tale eller i politikken skjul på, at de er af den grundlæggende opfattelse, at underklassen er doven, utilstrækkelig og uansvarlig. At underklassen er undermennesker. Alt fra beskæftigelsespolitikken til uddannelsespolitikken over den økonomiske politik har baseret sig på pisk, kontrol og umyndiggørelse af underklassen. Samtidig med, at de paradoksalt nok har gentaget mantraet om frihed tusindvis af gange.
Højrefløjen elsker at fremhæve "Dovne Robert" som eksemplet på den arbejdsløse, der ikke gider at arbejde, men som nasser på ydelserne og velfærden.
