Prins Henriks utilfredshed med sin titel har skabt stor debat om kongehuset.
Arkivfoto: Thomas Borberg/POLFOTO

Prins Henriks utilfredshed med sin titel har skabt stor debat om kongehuset.

Kroniken

Historiker og forfatter: Kongegemalen har historien på sin side, når han vil være konge

Frem til det 19. og 20. århundrede var det reglen snarere end undtagelsen, at regerende dronningers ægtemænd blev tituleret konger.

Kroniken
FOR ABONNENTER

Under en gallamiddag, der blev afholdt i anledning af det iranske monarkis påståede 2.500-årsjubilæum i 1971, blev fyrst Rainier af Monaco placeret mellem prins Philip af Storbritannien og prins Bernhard af Holland.

Da Bernhard undrede sig over, hvorfor der var en mand placeret mellem dem, svarede Philip: »Fordi vi er de eneste mandlige dronninger«.

Tre måneder senere fik denne eksklusive klub et nyt medlem: prins Henrik af Danmark. Titlen hertug af Fredensborg blev overvejet, men forkastet. Selv mener han som bekendt, at han burde have fået titlen kongegemal. Ifølge prins Henrik selv var det dronning Ingrid, som besluttede, at han skulle tituleres som prins.

Hun »mente, at man skulle følge det engelske og hollandske eksempel, som var de to eneste aktuelle eksempler. Man overvejede ikke at kigge længere mod syd, Navarra, Napoli, Portugal, Spanien, alle disse kongedømmer, hvor der havde været lighed mellem kønnene«, siger han i Stéphanie Surrugues portrætbog ’Enegænger’.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce