Forløjethed? Nicolai Wammen begrunder sit skifte til Folketinget med, at han kan gøre mere gavn for Århus dér, end han kan som borgmester i Århus. - Foto: ASTRID DALUM (Arkiv)

At Ole Sohn var formand for Danmarks Kommunistiske Parti med alt, hvad det indebar i de sidste år op til Murens fald og afviklingen af partiet, burde nu være trængt ind hos de fleste.

Hos mange af os var det sådan set sket.

Emnet har jo ikke ligefrem været uinteressant eller underbelyst i de seneste 20 år, og Ole Sohn har selv beskæftiget sig med sin fortid i bl.a. bøger og kronikker.

Der er altså intet nyt, ud over at Ole Sohn for nogle synes skræmmende tæt på at blive finansminister efter næste valg, hvis det skulle ende med, at oppositionen skulle løbe med valgsejren.

Det skræmmende for dem er altså ikke, at Sohn for 20 år siden skrev et rosende brev til Honecker, men at han er en af strategerne bag SF’s forvandling til et regeringsdueligt parti og dermed truer deres egen magtposition.

Derfor er det så fuldstændig utroværdigt at måtte lægge øre til regeringspartiernes krav om, at Sohn skal undskylde sin fortid. For er der nogen, der er ligeglade med en undskyldning, er det dem.

LÆS OGSÅSass: Venstre bag angreb på Sohn

Til gengæld er de ikke ligeglade med det drama og den skade, som sådan et krav skaber.

Både udenrigsminister Lene Espersens (K) sag om det arktiske topmøde og Helle Thorning-Schmidts (S) ikkeskattesag er blot de seneste eksempler på, at det virker at ydmyge politikere offentligt.

Derfor så vi også Helle Thorning tage ved lære af Lene Espersen, som lod gå flere uger, inden hun undskyldte sin brøde.

Thorning, derimod, undskyldte nærmest per omgående, selv om der ikke var noget at undskylde.

Og det tog kun Sohn et par dage at komme frem til, at det klogeste var at indrømme sin dårlige dømmekraft for 20 år siden og fortryde hele sit engagement.

LÆS OGSÅOle Sohn beklager sin DKP-fortid - igen

Imens kan politikere med en pletfri fortid fylde os med det, vi med et alt for pænt ord kalder ’politikersnak’. For reelt er der tale om forløjethed.

I denne uge flød ’politikersnakken’ fra Nikolai Wammen, Århus’ socialdemokratiske borgmester, der meddelte, at han forlader sin borgmesterpost i utide for at blive folketingsmedlem.

Med hvilken begrundelse? Jo, såmænd at han kunne gøre mere gavn for Århus i Folketinget, end han kan som borgmester i Århus.

Ja så. Hvordan kan det så være, at Wammen forlod Folketinget for tre år siden for at blive borgmester i Århus? Og lovede, at han skam ville blive i Århus?

Wammen vil selvfølgelig ikke tilbage til Folketinget for Århus’ skyld, men nok så meget for sin egen og måske for sit partis skyld.

Efter et valg vil han formentlig enten blive minister eller leder af Socialdemokraterne, alt efter om det bliver et godt eller skidt valg for oppositionen.

Det er fair nok, at han prioriterer sådan, men at tro, at vi ikke gennemskuer ham, er en fornærmelse.

LÆS OGSÅEksperter: Wammen vil være partiets nye kronprins

Hvor ville man dog have mere respekt for politikere, hvis de ikke konstant følte sig tvunget til at fornærme vælgernes intellekt og evne til at gennemskue deres små løgne.

Selvfølgelig er politik også et taktisk spil, som man skal forstå og kunne gebærde sig i.

Men det er, som om der bliver tænkt taktik før noget andet, og at muligheden for bare at sige tingene, som de er, end ikke falder politikerne ind.

Som om de finder det sikrest og mener, at det bedst kan svare sig at holde sig til de politiske løgne frem for helt intuitivt at tale sandhed.

Og dermed bidrager de til at gøre politik til mere forstillelse, spil og spin, end det faktisk behøver at være.

Og det giver medierne et påskud for at lege med, vinkle for skarpt og grave alt frem – også det, der ikke skal frem, fordi det bør forblive skjult.

Som f.eks. skatteforholdene for politikeres ægtefæller.