Terror i Norge

22. juli 2011 kl. 15.26 2011 eksploderede en bombe i Oslos centrum. Otte personer blev dræbt.

Få timer efter gik en bevæbnet mand klædt som politimand omkring på øen Utøya, hvor unge fra Arbeiderpartiets ungdoms-
organisation var samlet. 69 blev dræbt.

INTERAKTIV GRAFIK: Følg Anders Behring Breiviks rute på Utøya

Den 33-årige højreekstremist Anders Behring Breivik har erkendt sig skyldig begge angreb. Han mener dog, at han handlede i nødværge for at forhindre, at det norske samfund blev udslettet af den muslimske kultur.

Den 24. august idømmer retten i Oslo ham den strengeste straf i norsk straffelov, forvaring i 21 år.

Reelt kan det ende som en livstidsdom i fængslet, da domstolen efter 21 år kan forlænge hans straf med fem år ad gangen, hvis det skønnes, at Breivik stadig er til fare for samfundet.

Læs alt om terrorangrebene

Det burde ikke være svært at fordømme Breivik, bin Laden, Baader-Meinhof og deres tankesæt.

Men ikke så få samfund har en rem af ekstremisternes hud, også vores eget.

Den er gal, når vi ikke længere ser andre som enkelte mennesker, men insisterer på at se dem som brikker i et spil. Det gjorde Anders Breivik. Det gjorde Osama bin Laden. Og det gjorde Baader-Meinhof. Det gjorde andre politiske forbrydere til højre og til venstre også.

De var parat til at slå enkelte mennesker ihjel. Ikke fordi de havde noget specielt imod de konkrete ofre. Men fordi de så dem som nødvendige omkostninger i kampen for et større mål.

Både de politiske forbrydere og deres tilhængere driver af arrogance og dårlige undskyldninger. Folk som Breivik, bin Laden og Baader-Meinhof hævdede at repræsentere mennesker med ringere viljestyrke og mindre formåen end sig selv. Hvis det ikke er arrogant?

Deres forsvarere vil også være parat til at ’forstå’, at forbryderne var drevet til deres morderiske handlinger af modsætninger i samfundet, som måske ikke ramte dem selv, men bragte andre i en form for dilemma, der ’måtte’ udløse vold. Dårlig undskyldning!

Ekstremisterne vil gerne udlægge mord som et svar på forandringer i samfundet. Bin Ladens mord blev forklaret som et resultat af vestlige overgreb mod den muslimske verden. Baader-Meinhof-bandens mord blev forklaret som et resultat af kapitalens overgreb på proletariatet.

Og Breiviks mord bliver forklaret som et resultat af elitens forsøg på at påtvinge deres samfund et multikulturelt præg. Det kan selvsagt aldrig undskylde mord i hverken den ene eller anden verden.

LÆS SIGNATURSamfundet efter Anders Behring Breivik

Men problemet begynder ikke med ’andre’. Det begynder med os selv. Hvis vi ser hinanden som grupper – som ’muslimer’, som ’kristne’, som ’jøder’ eller som ’romaer’, og ikke som enkelte medborgere, er det første skridt taget til konflikter, hvor enkelte mennesker hurtigt bliver et gidsel eller en brik i konflikter, som de ikke nødvendigvis har andel i.

I den aktuelle norske tragedie har den ekstreme højrefløj – også i Danmark – i årevis gjort ’indvandring’ og ’islam’ til kommende konflikters omdrejningspunkt. Sociale og økonomiske problemer er fortolket som kulturelle udtryk. Og højrefløjen er ikke ene om det.

Med ganske få undtagelser – de radikale og Enhedslisten – har liberale, centrum, venstrefløjen og også medierne overtaget den ekstreme højrefløjs begreber.

Enkelte mennesker bliver rubriceret som ’andengenerations’ i sammenhænge, hvor det ingen betydning har, om de eller deres forældre er vandret nogen vegne.

Andre rubriceres som ’muslimer’ eller ’romaer’, hvor religion eller etnicitet ikke har betydning. Og selve ’antallet’ af særlige slags mennesker er blevet præsenteret som udslagsgivende for nye konflikter.

Det er fascistoidt. Og det er ikke betinget af antal. Antisemitisme og racisme mod sorte er velkendt også i samfund uden jøder eller afrikanere.

Vi kan næppe hindre, at forbrydere som Breivik, bin Laden eller Baader-Meinhof fra tid til anden spreder deres ondskab. Men vi kan hindre, at deres rationale vinder gehør.

Det kræver, at vi nægter at se hinanden som brikker i politiske spil. Og det fordrer, at vi – politikere, medier, vælgere, naboer – konsekvent undlader at overtage ekstremisternes rationale.

Derfor skal det siges, at det flerkulturelle samfund ikke er noget, vi kan vælge til eller fra. Alle samfund, også vores, vil i forskellig grad rumme flere kulturer, flere sprog, flere religioner og så videre.

Politiske forandringer må ske på tværs af disse grupper – ikke på bekostning af dem, ikke i forventning om, at nogen af dem forsvinder.

LÆS OGSÅ Opgør om politisk debat i Danmark

Og slet ikke med krav om, at det sker. Det er dér, hvor Baader-Meinhof, bin Laden og Breivik begynder.