Aung San Suu Kyi, 'The Lady', det demokratiske Burmas samlingsmærke, har besluttet at give landets nye præsident, Thein Sein, en chance. Hun vil opstille til de kommende suppleringsvalg til det nye parlament, der blev valgt for et år siden.

Og tidligere på ugen meddelte valgkommissionen, at Suu Kyis parti, Den Nationale Demokratiske Liga, NDL, atter er legalt.

Det blev erklæret illegalt, før parlamentsvalgene sidste år i november, da Suu Kyi opfordrede dets medlemmer til at boykotte valgene. Hun gik med rette ud fra, at de ville blive manipuleret af generalerne.

Det blev de. Resultatet var som ventet. Ud over de 25 pct. af parlamentsmedlemmerne, som hæren ifølge den nye forfatning automatisk har ret til, fik partiet, der nyder hærens støtte, stort flertal. Mange oppositionspolitikere kunne ikke opstille, fordi de ikke kunne deponere de 600 dollar, som registrering forudsatte. Det svarer til en burmesisk gennemsnitsløn per år.

LÆS OGSÅ Aung San Suu Kyis parti bliver lovligt

Ikke desto mindre har Aung San Suu Kyi opgivet sin alt eller intet holdning og besluttet at opstille.

»Der er altid et element af risiko forbundet med at tage et skridt ud i det uvisse«, har hun sagt.

At hun er villig til at løbe den risiko og på en måde legitimere et militærdiktatur, der har etableret et demokratisk forsøgslaboratorium i form af et parlament valgt på svindelagtig vis, skyldes Burmas nye præsident, Thein Sein.

I magtkampen, der har fundet sted i juntaen siden munkeoprøret for fire år siden, har Thein Sein og hans reformfløj vundet.

Men den tabende gruppe konservative generaler er fortsat så indflydelsesrig, at de kan gribe ind, hvis reformisterne ikke er leveringsdygtige, hvis der udbryder social uro, og militæret risikerer at miste kontrollen.

Burma, der siden det første kup i 1962 har været et diktatur, der først i løbet af det sidste halvår er begyndt at slå revner, befinder sig ved en skillevej. Intet er afgjort.

LÆS OGSÅ Bombe dræber 10 personer i Myanmar

Blandt de konservative generaler hersker der frygt for, at reformpolitikken kan medføre, at de en dag vil blive stillet til regnskab for deres misgerninger. Aung San Suu Kyi har med sin beslutning om at deltage i de kommende valg givet præsident Thein Sein et begrænset tillidsvotum.

I løbet af det halve år, han har været ved magten, har han skabt en atmosfære af forsigtig optimisme i befolkningen. Der er tale om små fremskridt set udefra, men reformer, som for mindre end et år siden måtte anses for at være uopnåelige.

Den første gruppe politiske fanger har fået amnesti. De første politiske demonstrationer har fundet sted, uden at hæren har grebet ind og foretaget arrestationer.

Pressecensuren er delvis blevet ophævet. Parlamentet har vedtaget love til beskyttelse af arbejderes rettigheder udarbejdet i samarbejde med ILO, den internationale arbejdsorganisation.

De offentlige pensioner er blevet betragteligt sat i vejret. Aung San Suu Kyis portræt, der indtil for nylig var forbudt, ses nu overalt i gadebilledet.

Og præsidenten har erklæret, at Burmas største problemer er fattigdom og korruption. To ord, som tidligere var tabu, og som kunne bringe folk for domstolen anklaget for upatriotisk optræden.

Aung San Suu Kyi har indset, at præsident Thein Sein i hvert fald på kort sigt er en taktisk allieret. De har en fælles modstander, de konservative generaler.

Om eksperimentet vil lykkes, om Burma forsigtigt er slået ind på den asiatiske vej til en mere demokratisk samfundsform, afhænger ikke mindst af udlandets reaktion.

LÆS OGSÅ Myanmar får ny leder - intet er forandret

Hillary Clinton har som den første amerikanske udenrigsminister i 50 år besøgt Rangoon, FN's generalsekretær kommer i begyndelsen af det nye år, og Asean-landene har vedtaget, at deres næste topmøde i 2012 skal holdes i Burma.

Det er på tide, at EU også tager sin sanktionspolitik op til revision skridt for skridt, parallelt med at præsident Thein Seins reformpolitik giver resultater.

Sanktionerne har aldrig virket efter hensigten. Det var Burmas fattige, der betalte prisen for vor malplacerede 'gode' samvittighed.

Den brøde kan ikke omgøres. Men vi kan i det mindste forhindre, at sanktioner nu vil sabotere den reformpolitik, hvis succes afhænger af de resultater, den kan præstere, og som kræver udlandets massive støtte.

FACEBOOKBliv ven med Politiken