Langt om længe har USA taget kampen op med Kina om indflydelse i Burma, der har en grænse på 2.300 km til fælles med Kina.

Præsident Obama har udvekslet håndtryk med Burmas nye præsident, Thein Sein, fhv. general, nu reformpolitiker, under et asiatisk topmøde for nylig, og hans udenrigsminister har besøgt Burma.

Det forlyder i Rangoon, at Thein Sein i begyndelsen af det nye år vil løslade et stort antal, måske alle resterende politiske fanger – og at Washington vil erklære, at det intet har at indvende mod, at Valutafonden og Verdensbanken går ind i burmesiske udviklingsprojekter.

USA indførte sanktioner mod den burmesiske junta i 1997 og så sent som for nogle måneder siden forlængede Den Amerikanske Kongres sanktionernes varighed.

USA’s sanktionspolitik har ikke berørt juntaen i synderlig grad. Især har den været til glæde for Kina, der har udnyttet Burma som eksportmarked for anden klasses industriprodukter og som leverandører af første klasses råmaterialer.

LÆS ARTIKEL Sanktionerne mod Burma gør kun ondt værre

Den amerikansk-burmesiske afspænding skyldes et sammenfald af interesser.

Nøgleordet er Kina. Allerede i januar 2009 noterer en amerikansk diplomat i et telegram til State Department, at der er tegn på, at den burmesiske junta ønsker at komme i dialog med USA.

Det kan ikke udelukkes, at signalerne skyldes voksende bekymring i junta-kredse over Kinas voksende infiltration.

Generalerne, som anså det for deres nationale pligt at sikre Burmas territoriale integritet og nationale sammenhold, havde sat landets uafhængighed delvis over styr ved at udvikle en ensidig prokinesisk politik.

Måske 2 mio. kinesere har slået sig ned i Burma, hvor de dominerer en stor del af forretningslivet.

Burmeserne, der siden det første militærkup i 1962 har levet isoleret fra omverdenen, har mistet handelstalentet, forklarer de, hvilket kinesiske indvandrere har udnyttet. Mandalay, Burmas næststørste by, er totalt domineret af kinesiske købmænd.

Under en tur gennem byen fortæller den burmesiske guide, at der bor 1 mio. kinesere i byen, alle med forfalskede opholdstilladelser, og alle huse over to etager ejes af kinesere.

Mange af de gamle generaler i juntaen havde i øvrigt en instinktiv modvilje mod Kina. Som unge soldater havde de kæmpet mod kommunistiske oprørsmilitser, der før blev støttet af Moskva og af Kina.

Den reformpolitik, som juntaen nu er slået ind på, repræsenteret ved Thein Sein, og som officielle amerikanske talsmænd kalder ’dramatisk’ og som i øvrigt har motiveret Aung San Suu Kyi til at erklære, at hun ville stille op til parlamentet ved suppleringsvalgene næste år, falder tidsmæssigt sammen med en nyorientering i USA’s sikkerhedspolitik.

Det falder naturligt at se en sammenhæng.

Eksperimentet med politisk og økonomisk liberalisering, som karakteriserer Thien Seins politik i det sidste halvår, er en konkretisering af de signaler, som omtales af chefen for den amerikanske ambassade i Rangoon allerede i 2009.

USA skal hjælpe med at rive Burma ud af Kinas klør. Præsident Obama har besluttet at fokusere på Fjernøsten i sin anden præsidentperiode, på den voksende kinesiske udfordring i et kerneområde, hvor USA indtil for få år siden var den uovertrufne stormagt.

USA er fortsat den stærkeste militærmagt i Stillehavsområdet, men politisk og økonomisk er det Kina underlegent.

Præsident George W. Bush ignorerede Fjernøsten og fokuserede på Mellemøsten. Han startede to krige i muslimske lande, Afghanistan og Irak og truede med en tredje, mod Iran, for ikke at tale om Palæstina-problemet.

Obama er i færd med at afvikle disse engagementer og styrker USA’s alliancer med dets allierede i Fjernøsten, hvor der er stor ængstelse for USA’s troværdighed som garant.

Det gælder ikke mindst, efter at USA har afsløret en tilbøjelighed til at bøje sig for Kinas pres i forbindelse med sine forpligtelser over for Taiwan.

Afspændingen i forhold til Burma er et led i denne nye Asien-opmærksomhed, som kommer sent, efter at man har kunnet konstatere en ny aggressiv tone i Kinas forhold til sine asiatiske naboer.

Det afgørende signal fra Thein Sein, om at Burma var parat til at betale en pris for afspænding med USA, var en handling, som vakte overraskelse i Beijing.

Præsidenten gav ordre til at standse et stort hydroelektrisk projekt langs Irrawaddy-floden i det nordlige Burma.

Kina havde investeret 3,5 mio. dollar i projektet, der skulle levere elektricitet til Kina. Nu blev projektet skrinlagt. Kinas reaktion har – officielt – været dæmpet. Beijing har store ting på spil, bl.a. den olieledning, der skal forbinde Den Bengalske Havbugt med den kinesiske provins Yunan, og som løber gennem Burma.

En reaktion er iøjnefaldende. Kinas ambassadør har besøgt Aung San Suu Kyi, lederen af den demokratiske opposition.

Kinesisk diplomati afholder sig i reglen fra at dyrke forbindelser med oppositionspartier, der ikke er velsete af regeringer.

Trekanten USA-Kina-Burma er i færd med at positionere sig. Det kan kun være til Burmas og ikke mindst den burmesiske befolknings bedste.

FACEBOOKBliv ven med Politiken