Indtil i går var det ikke mange nyheder, man kunne hive ud af uddannelsesminister Morten Østergaard (R).

Men da Jyllands-Posten mandag landede på morgenbordet, var det med nyheden om, at de studerende nu skal hurtigere gennem deres studier. Og i dag – i denne avis – kan man læse historien om, at samme Østergaard nu vil tage initiativ til en storstilet reform af læreruddannelsen.

Et af de hidtidige mysterier i regeringens første levetid har ellers været, hvor den stærke radikale næstemand var forsvundet hen – om han var druknet i ministerpapirer eller bare ikke havde noget godt at sige?

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser var trods alt et ønskeministerium, og efter ti år med vilkårlige VKO-nedsablinger var der mildest talt grundlag for et par blomstrende ministersucceser.

LÆS OGSÅUddannelsesminister: Ungdommen skal også bidrage til økonomien

Men både blomster og succeser er indtil videre udeblevet, og det samme kan man altså sige om Morten Østergaard, der i den offentlige debat har været cirka lige så synlig som honningbier i januar:

Set i forhold til de andre radikale ministre er det kun udviklingsminister Christian Friis Bach, der siden valget har fået mindre presseomtale end uddannelsesministeren. Sølle 136 gange har de 5 største landsdækkende aviser omtalt Morten Østergaard i de seneste tre måneder.

Dermed er han som højtprofileret uddannelsesminister klart overgået af normalt lavtflyvende ministre som kirkeministeren og energiministeren.

Ja, og en ellers perifer minister som kulturminister Uffe Elbæk har – med 253 artikler i samme periode – fået næsten dobbelt så megen omtale.

For Morten Østergaard, der er medlem af både koordinations- og økonomiudvalget, kan den pauvre presseeksponering ikke være tilfredsstillende. Og da slet ikke, når de radikale – om nogen – har slået sig op som universiteternes og de videregående uddannelsers redningsparti.

Efter 100 dage er det kun er blevet til små symbolske initiativer a la genindførelse af gruppeeksamen.

Den helt store skuffelse kom i forbindelse med finansloven, hvor uddannelsesverdenen i stedet for en massiv kapitaltilførsel fik en lang næse og et lommetørklæde.

LÆS OGSÅRegeringen vil inddrage studerendes sommerferie

Morten Østergaard sløjfede ganske vist en lille del af de besparelser, som VK-regeringen havde stillet i udsigt – men besparelser på forskning og uddannelse slap man ikke for på landets universiteter og videregående uddannelsesinstitutioner.

Nej, så stor var den uddannelsespolitiske vilje åbenbart heller ikke.

Spørgsmålet er nu, om Morten Østergaard er ved at vågne op? Et solstrejf og en svale gør ganske vist ingen sommer, men gårsdagens og dagens historie giver nu alligevel håb om, at han er ved at komme til sig selv.

Men skulle den hidtidige tavshed skyldes, at ministeren savner ideer til store reformer, kommer her et par stykker – reformer, der vel at mærke alle sigter på at skabe mere kvalitet på uddannelserne:

•Taxameterreform. Alt imens kontrol og bureaukrati er kommet til at fylde mere og mere i uddannelsessystemet, er kvalitet i uddannelserne kommet til at fylde mindre. Taxametersystemet, der i praksis betyder, at dumpeklare studerende får lov at bestå deres eksamener, har efterhånden udviklet sig til en alvorlig trussel mod vores uddannelsessystem. Det må ministeren gøre op med – nu.

•SU-reform. Et af de få fremsynede initiativer, VKO havde på uddannelsesområdet, var planen om at sløjfe cafépengene og fjumreklippet. VKO ville ganske vist ikke bruge provenuet til at skabe mere kvalitet på uddannelserne, og heri lå kortslutningen, men selve tankegangen var den rigtige: Hvorfor hælde dyrebare midler ned i lommerne på de studerende, når man kan hælde dem ned i mere kvalitet på deres uddannelser.

•Studiereform. En SU-reform ligger næppe først for, desværre. Til gengæld kan Morten Østergaard passende gå i gang med den reform, der har potentiale til at blive S-R-SF’s helt store genistreg: nemlig, som der står i regeringsgrundlaget, »at tilrettelægge uddannelserne anderledes, så de kan gennemføres på kortere tid – f.eks. ved kortere ferie og overgang fra to til tre årlige semestre«.

LÆS OGSÅStuderende: »Hurtigere færdig - til hvad?«

Myten om det hårde studieliv har gået sin sejrsgang længe nok, og på mange uddannelser kan der sagtens klemmes et semester mere ind i kalenderåret.

Vel at mærke samtidig med at man styrker uddannelseskvaliteten: AE har beregnet, at det vil give et økonomisk løft på hele 8,4 mia. kroner, hvis en årgang af universitetsstuderende bliver færdige blot ét år tidligere. Gevinsten er altså sikker.

Efter ti års uddannelsespolitisk vinterdvale, handler det nu bare om at få blomsterløgene i jorden, så der atter kan komme liv på landets videregående uddannelser. Det er kvaliteten af dem, vi skal leve af om 10, 20 og 50 år.