Sagen mod det kurdiske Roj TV var ikke bare usædvanlig, fordi en tyrkisk diplomat havde en pistol med i retten.

Den var først og fremmest kontroversiel, fordi den var indhyllet i en tung hørm af international politik.

Siden slutningen af Første Verdenskrig har den tyrkiske stat kæmpet en kamp imod kurderne, hvis hele kultur blev forbudt af tyrkernes landsfader, Atatürk. Forbuddet mod det kurdiske sprog blev ophævet i 1991 i Tyrkiet, hvor lidt under halvdelen af kurderne bor, og man har åbnet en statskontrolleret kurdisk tv-kanal.

Men tyrkerne farer stadig hårdt frem mod kritiske journalister, hvoraf adskillige sidder fængslet, og den tyrkiske stat kører en effektiv spinmaskine mod kurderne.

LÆS OGSÅElmquist: Roj-sagen har forløbet usædvanligt

PKK begyndte som et arbejderparti i 1978, men blev siden en væbnet organisation. Den er kurderne ikke tjent med. Det kurdiske spørgsmål skal derimod have folkelig bredde, hvis det skal løses. Netop på grund af forfølgelsen er kurderne spredt over et enormt geografisk område, og en satellitkanal er det naturlige kulturelle samlingspunkt.

Derfor er det også afgørende, at den største kanal, Roj TV, ikke har forbindelse til PKK. Men ligesom det ikke er forbudt for en vestlig tv-station at bringe et interview med Hizbollah, er det heller ikke forbudt at bringe et interview med PKK. Det afgørende er, om tv-stationen kan drive kritisk journalistik, eller om den har været mikrofonholder.

Byretten har ikke ønsket at se konkrete indslag fra Roj TV til stor frustration for kanalens forsvarer, Bjørn Elmquist, der aldrig før har oplevet, at en domstol har nægtet så meget bevismateriale. Præcedens fra den såkaldte Jersild-sag, som endte ved menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, frikender journalister for ansvar over for kilder.

Dommen fastslår også, at PKK har finansieret tv-stationen. Det er alvorligt, og vi bør ikke tillade tv-kanaler, som er finansieret af forbryderorganisationer. Men principper er som bekendt ikke hellige, og flere af de arabiske tv-stationer, som hver dag sender i hele Europa, er støttet af regimer, som hurtigt kan komme til at stå på en terrorliste.

Det naturlige resultat af dommen ville være, at tv-stationen måtte lukke omgående, men det forhindrer en juridisk spidsfindighed, idet sendetilladelsen ikke er en genstand, som kan konfiskeres. Underforstået, at den er en politisk beslutning.

LÆS OGSÅROJ TV vil anke terrordom

I det politiske efterspil har Tyrkiets europaminister givet et godt eksempel på den usmagelige facon, man fra tyrkisk side håndterer spørgsmålet på ved at betegne dommen som en »opfordring til Breivik-agtig, racistisk mentalitet«.

Udtalelsen bliver næsten komisk, når man indregner den nærtagenhed, som tyrkerne har udvist i deres verserende strid med Frankrig, der har gjort det forbudt at benægte tyrkernes folkemord på armenierne 1915-1920.

Storpolitik var det også, da sagen om Roj TV blev indledt. Mange husker, hvordan tyrkerne blokerede for Anders Fogh Rasmussens udnævnelse til generalsekretær for Nato, og det er en slet skjult hemmelighed, at tyrkernes pris var en lukning af Roj TV.

Og selv om Fogh ikke har givet dem noget egentligt løfte, kan man ikke fortænke en eneste kurder i at se sammenhængen. Historien er allerede ved at nedfælde sig: Samme mand, som i 2005 parerede hele den arabiske verdens vrede med ytringsfriheden som skjold, har nu ladet tyrkerne jage deres daggert ind i Europas moral.

Som i 2005 bliver det også bemærket, at der i Danmark til forskel fra vores nabolande ikke findes nogen formel adskillelse mellem stat og domstol, hvorfor det i princippet er muligt for en regering at rejse tiltale.

Under karikaturkrisen var den formalitet grunden til, at regeringen kunne kritiseres for ikke at indlede en retssag mod Jyllands-Posten. I retssagen mod Roj TV kan regeringen omvendt mistænkes for netop at have indledt en politisk retssag.

Dermed kan den kurdiske selvforståelse som undertrykt folk fortsætte som den martyrfortælling, enhver terroristrede er gjort af. Lukningen af den populære kurdiske tv-kanal vil bekræfte kurderne i, at der går en lige linje fra Atatürk til Anders Fogh.

LÆS OGSÅMediejurist: ROJ-dom strider mod menneskerettighederne

Det gælder ikke mindst de mange kurdere, som lever i Europa. Derfor kan prisen for at lukke Roj TV vise sig at være ubegribelig stor, også selv om dommen mod Roj TV i juridisk forstand er uomgængelig.

Det er en glædelig nyhed, at dommen mod Roj TV er anket og bliver prøvet ved flere instanser. Det forhindrer formentlig både lukning og en stor ny krise. Samtidig kan Roj TV passende bruge tiden til at få strømlinet deres sendeplan, så PKK ikke får så meget som et eneste ord at skulle have sagt, når det kommer til programlægning.

Gerne med hjælp fra nogle af de vestlige mediekonsulenter, som bistår demokratisering rundt omkring i verden. De kunne jo for eksempel få DR’s Jens Olaf Jersild til at komme og lære dem noget om spin og kritisk journalistik.