Hun kom til at sige det. Det forbudte. Måske er der en risiko for, at efterlønnen kan blive afskaffet, hvis altså ikke fagbevægelsen leger med og finder samfundsgevinster for 15 milliarder kroner.

Det er næsten en uge siden, at ordene faldt i noget, der lignede en bisætning – men der skulle ikke gå mange minutter, før der gik efterlønsangst i den, og Helle Thornings bisætning blev ugens hovedsætning.

»Alle og enhver ved, at hvis man ikke skaffer de 15 milliarder kroner, så betyder det enten velfærdsforringelser eller meget brutale reformer som for eksempel afskaffelse af efterlønnen«.

Sådan lød ordene, da Helle Thorning-Schmidt i torsdags var på vej ud til fagbevægelsens protestdemonstration på Christiansborg Slotsplads mod regeringens genopretningspakke.

De sidste tre ord i sætningen »afskaffelse af efterlønnen« runger endnu. Hun sagde ikke, jeg vil afskaffe efterlønnen, eller måske vil jeg afskaffe efterlønnen, men hun brød bare tabuet ved overhovedet at sige de tre ord i samme sætning – og glemt var alt andet, den dag handlede om.

Et øjeblik syntes jeg, det var en befrielse. At realisme og virkelighed for en meget kort stund kom ud af partiformandens mund.

Gamle gensyn
Men så var det, jeg blev træt. Rigtig træt. For det blev startskuddet til et gensyn med gamle nyhedsklip fra DR’s og TV 2’s arkiver, som jeg næsten kan udenad. Og politikere på stribe fandt deres gamle replikker frem og genopførte det sørgelige efterlønsdrama. Alle gled ind i deres vante roller og fik cementeret, at efterløn hverken er noget, man ændrer på eller taler om.

I TV-avisen klokken 21 er det klippet rapt sammen. Kun 18 sekunder tager det at vise fem klip fra tidligere nyhedsudsendelser, hvor Thorning på fem forskellige måder får lovet danskerne, at efterlønnen rører hun ikke ved: »Nej, nej og atter nej«, lyder en af de gamle, stramme interviewstumper.

Historien om Nyrups efterlønsgaranti bliver genoprullet, og billedet er klart, Helle Thorning-Smidt løber fra tidligere løfter. Og hun og Søvndal får travlt med at tale kærligt om efterlønsordningen i dagevis.

Folkelig opbakning for afskaffelse
Alt i mens Thorning, Søvndal og Hjort Frederiksen har travlt med at omfavne efterlønsordningen og helt lukke ned for realismen og udviklingen i det danske samfund, ja, så bliver de mennesker, de er en slags ledere for, spurgt om, hvorvidt de synes, der skal ændres på efterlønnen?

Ja, er det korte svar fra et flertal i Danmark.

LÆS OGSÅ Historisk skred: Danskerne er klar til efterlønsreformer

57 procent siger i en meningsmåling, som Megafon har foretaget for Politiken og TV 2, at de tilslutter sig enten en fuldstændig afskaffelse af efterlønnen eller at tilbagetrækningsalderen skal hæves allerede fra næste år. I januar, da Megafon stillede det samme spørgsmål, havde kun 38 pct. samme holdning.

Befolkningen bevæger sig altså. De følger med og har opdaget, at samfundet udvikler sig – at der lige nu er en milliardjagt i gang, at der snart vil mangle arbejdskraft, og at rigtig mange danskere på 60 år sagtens kan arbejde nogle flere år.

Fastholdelse af forældede argumenter
Det groteske er, at det normalt er ledernes opgave at følge og skubbe til udviklingen og produktiviteten. Sikre at arbejdsgange, produkter og regler ændrer sig i takt med samfundsudviklingen.

I dansk politik – især når det gælder efterløn – så er det lederne, der ser det som det største mål ikke at udvikle sig, at fastholde forældede argumenter, endda selvom dem, de skal lede og inspirere, faktisk er parate til forandring og parate til at give den en ekstra skalle og trække sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet.

Næste gang ledere som Thorning, Søvndal eller Løkke i en bisætning måske kommer til at sige de forbudte ord, så ville det være skønt, at de ikke fluks trækker i land. Måske har de til den tid opdaget, at de vælgere, de er så bange for, faktisk er forandringsparate.

LÆS OGSÅ S: Vi står fast på efterlønnen

Skal vi ikke bare se at få det overstået? Afskaf den efterløn, så vi kan kom til at tale om noget andet.

Tanken om endnu en genopførelse af efterlønsreplikkerne er ikke til at holde ud. Heller ikke endnu en valgkamp præget af efterlønsangst, som ligner en konkurrence i at være mest efterløns-stavnsbunden.

Skal vi ikke bare se at få det overstået? Afskaf den efterløn, så vi kan kom til at tale om noget andet. Tanken om endnu en genopførelse af efterløns-replikkerne er ikke til at holde ud