Hvis Danske Bank krakker, har Danmark ikke penge til at redde den.

Sådan lyder en af årsagerne til, at Danmark kan komme på fallittens rand i nær fremtid.

Det mener den amerikanske hedgefond Luxor Capital, som ligefrem sætter penge på, at det sker, selv om dansk økonomi traditionelt ses som stærk.

Luxor blev omtalt i danske medier i sidste uge, da den amerikanske finanshjemmeside Valuewalk.com bragte uddrag af et nyhedsbrev fra Luxor.

Danske husholdninger har meget stor gæld
Blandt debattører blev Luxors analyse kritiseret som dommedagsprofeti, men de amerikanske spekulanter har langtfra grebet deres pointer ud af luften.

Det vurderer en af Danmarks førende eksperter efter at have gennemgået analysen for Politiken:

»Luxor hæfter sig dels ved, at danske husholdninger har meget stor gæld, og dels ved, at de danske banker har gjort sig meget afhængige af finansiering i udlandet. Disse forhold er helt korrekte og almindeligt kendte i den danske debat – men det er nyt, at udlandet har fået øje på det«, siger økonomiprofessor Finn Østrup fra handelshøjskolen CBS:

»Det her viser, at Danmark slet ikke er immun over for gældskrisen. Investorerne leder efter sårbarheder overalt lige nu, og her har de fundet Danmarks. Det er ingen naturlov, at Danmark fortsat bliver set som sikker havn for investorer«.

Satser på dansk krak
Luxors investering foregår ved at købe kontrakter, som reelt er en slags forsikring mod, at den danske stat går i betalingsstandsning. Dermed får investorerne altså penge, hvis Danmark krakker. Sådanne papirer kaldes CDS’er.

»I juli begyndte vi at købe 5-årige CDS’er mod Danmarks statsgæld«, skriver den amerikanske hedgefond Luxor Capital i sit nyhedsbrev. Her skriver pengetanken, at den tilsvarende har sat penge på, at danske banker får problemer.

Spekulanterne satser dermed på, at den danske boligkrise forværres. De har nemlig regnet sig frem til, at selv om den danske stats økonomi umiddelbart ser solid ud, har både danske banker og borgere spændt buen så hårdt, at de ikke kan tåle mere nedgang i boligmarkedet.

Hvis det sker, er Danmark i samme situation som Island, lyder analysen.

Ikke noget faremoment for Danmark
Tanken bag spekulanternes investering er ikke, at Danmark går helt rabundus. Men de satser på, at Danmark snart kommer i problemer, så forsikringerne mod et krak vil stige i pris – så kan spekulanterne sælge dem langt dyrere, end de købte dem.

Det, at pengetanke som Luxor køber CDS’er for at kunne tjene på en dansk nedtur, er ikke i sig selv et stort faremoment for Danmark.

Problemet opstår først, hvis andre investorer reagerer på det og begynder at sælge deres danske obligationer, vurderer professor David Lando fra CBS, som blandt andet forsker i CDS’er.

LÆS OGSÅMange er igen afskåret fra hus i hovedstaden

Han peger på, at mens renterne på danske statsobligationer er lave, hvilket normalt indikerer, at investorerne har tillid til dansk økonomi, så er prisen paradoksalt nok høj på de CDS’er, som giver gevinst, hvis Danmark går fallit – hvilket tyder på, at der alligevel ikke er fuld tillid.

»Det kan sagtens være, at opkøbet af CDS’er i danske statsobligationer sender et signal til andre investorer om, at der kan være noget galt med dansk økonomi. På den måde kan CDS-markedet transportere sådanne informationer til andre markeder«, siger David Lando.

Staten har ikke råd til at redde bankerne
Luxor mener, at danske banker har lånt så mange penge ud, at staten ikke har råd til at redde dem, hvis de går ned. Det vil føre til en belastning af staten, »hvis ikke et totalt krak«, lyder dommen.

Den vurdering er Østrup enig i:

»Den danske stat har en relativt lav gæld, men det vil ændre alt, hvis staten bliver nødt til at påtage sig al gælden, i tilfælde af at for eksempel Nykredit eller Danske Bank krakker. Luxor har fuldkommen ret i, at det er et kæmpe beløb, som danske bankers aktiver udgør i forhold til det danske BNP«.

I Danske Bank afviser man, at Luxors analyse er korrekt, og at den kan skabe problemer for banken eller for Danmark.

FACEBOOKBliv ven med Politiken