Det er ikke størrelsen, men gørelsen, der betyder noget – også når det gælder vindmøller. Det er baggrunden for, at det kommende energiforlig vil indeholde en målsætning om at ændre tilskudssystemet for møllerne. »Den måde, tilskudssystemet er skruet sammen på i dag, giver økonomisk incitament til at opstille møller, der er for store, i forhold til hvor meget strøm de kan levere. Så de fylder mere i landskabet og især støjer mere, end de behøver. Det skal vi have ændret«, forklarer Steen Gade, SF’s klima- og energiordfører. Udnytter ikke blæsten fra havet Et notat fra Energistyrelsen til regeringens energiudspil bekræfter problematikken. Det samme gør professor i energiplanlægning Frede Hvelplund fra Aalborg Universitet. »En del steder vil det være unødvendigt med møller med mere end 1,8 MW- (megawatt) generatorer. Alligevel opstilles der 3 MW-generator-møller, der har større problemer med lavfrekvent støj. Og 3 MW-møller er ofte også mærkbart større, typisk op mod 150 meter i stedet for omkring 100 meter«, påpeger Hvelplund. Ingen har overblik over, i hvor mange tilfælde der er opstillet for store møller, men det drejer sig typisk om placeringer noget inde i landet, der ikke får fuldt udbytte af blæsten fra havet. Tilskudscirkus På en dårlig placering kan en mølle med en 1,8 MW-generator for eksempel producere 5,4 millioner kilowatttimer om året, og en mølle med 3 MW producere 6,0 millioner kilowatttimer om året. Altså en forskel på kun lige godt 10 procent. Men mens den lille mølle blot får 9,9 millioner kroner i tilskud, får den store 16,5 millioner kroner. Det gør det jo mere end fristende for investorerne at opstille en stor mølle, påpeger talsmand Jan Williams fra foreningen Vindmøller med Omtanke. »Og det mest kedelige ved dette tilskudscirkus er, at det fremmer opstilling af vindmøller på lokaliteter med dårlige vindforhold – hvilket jo hverken er til gavn for klimaet, miljøet eller samfundsøkonomien«, fremhæver Jan Williams. Ifølge Politikens oplysninger er der enighed blandt partierne om at få set nærmere på tilskudsreglerne. Og det er meget svært at finde nogen, der vil stå frem og tale imod en ændring, mener administrerende direktør Lars Aagaard fra brancheorganisationen Dansk Energi. »Jeg har ikke mødt nogen, der ikke bakker op om, at man selvfølgelig primært bør belønne, hvor meget strøm man producerer – i stedet for bare at belønne MW-størrelsen. Også fordi der her er en mulighed for at spare penge samlet set. Det holder jo ikke, at der er for højt tilskud til møller, som ikke producerer optimalt«, siger Aagaard.
Energiforhandlinger i sidste fase
Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) ønsker ikke at kommentere problematikken her i energiforhandlingernes sidste fase. Politiken erfarer, at der stort set er enighed om regeringens foreslåede udbygning med landmøller. Frem mod 2020 skal cirka 3.000 mindre møller tages ned og cirka 900 kæmpemøller med en gennemsnitsstørrelse på 2 MW sættes op.
