På fem år er det lykkedes Københavns Kommune at fjerne hver femte sygedag. I 2007 var en medarbejder i kommunen syg i gennemsnit 20,9 dage, mens det gennemsnitlige sygefravær var faldet til 16,4 kalenderdage i 2011. Det er et fald på 4,5 dage. »Vi er rigtig stolte af, at det er lykkedes os at nedbringe sygefraværet igen i år. Alene i 2010 og 2011 har vi fået godt 45.000 flere arbejdsdage, så vi kan yde borgerne bedre service«, siger overborgmester Frank Jensen (S), der understreger, at det lavere sygefravær ikke skal bruges til at skære i antallet af medarbejdere. København satte i 2007 fokus på det høje sygefravær blandt de kommunalt ansatte. Der blev lavet analyser af årsagerne til fraværet og givet mulighed for ’tidlig indsats’ og ’nedsat tjeneste’, så sygemeldte kunne komme gradvis tilbage på arbejde. På den måde var den sygemeldte ikke 100 procent sygemeldt, men kunne for eksempel få assistance til de opgaver, som de ikke kunne klare. Der blev oprettet en hotline, hvor både ledelse og medarbejdere kunne søge råd. Der er langt igen Nu fem år senere kan København konstatere, at sygefraværet er faldende i alle forvaltninger og i stort set alle faggrupper. Og det er både de korte sygeperioder og det lange sygefravær, der er for nedadgående. En arbejdsmiljøekspert anerkender Københavns indsats. »De har grund til at være stolte af deres resultater. Men der er langt igen, til København når ned på det sygefravær, der er i det private erhvervsliv og staten«, siger direktør og dr.med. Palle Ørbæk fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Sygefraværet ligger for privatansatte på Dansk Arbejdsgiverforenings område på det halve af Københavns Kommunes sygefravær, og nogenlunde det samme gør sig gældende for de statsansattes vedkommende. »Det burde være muligt for landets kommuner at komme ned på et sygefravær, der minder om det private erhvervsliv og staten. Selvfølgelig er kommunerne en rummelig arbejdsgiver, og så er der meget tungt arbejde inden for pleje. Det er den rigtige måde, København har grebet sagen an på ved at sætte fokus på sygefravær oppefra og lade det forplante sig ud til den enkelte arbejdsplads«, siger Palle Ørbæk. Lone arbejder med hjælp På plejecenteret Rosenborgcentret i det centrale København blev vaskerimedarbejder Lone Olsen syg med blærekræft sidste sommer. Hun gennemgik to operationer og var sygemeldt i omkring to måneder, men ville gerne på arbejde igen. »Jeg er glad for mit arbejde, men en del af arbejdet er meget tungt«, fortæller Lone Olsen. Hun fik personlig assistance i 15 timer, hvor en kollega kunne tage sig af de tunge arbejdsopgaver. På den måde undgår Lone Olsen at være sygemeldt. »Hvis jeg ikke havde fået det, så havde jeg nok haft en periode med sygemeldinger. Jeg har ikke så mange kræfter efter sygdommen«, siger Lone Olsen, der stort set ikke har været sygemeldt siden sidste sommer, selv om hun nu går til efterbehandling og kontrol. »Jeg prøver at få flyttet kontrol og efterbehandling, så det ikke ligger mandag, tirsdag og onsdag, hvor vi har meget travlt«, siger Lone Olsen. Tidligere var en sygemelding en sygemelding, og så kom medarbejderne, når de var klar. Der kunne gå adskillige måneder, og risikoen for, at det endte med at de aldrig kom tilbage, steg. På plejecenteret er de glade for Lone Olsens fleksibilitet. »Men vi satser også på at være en fleksibel arbejdsplads, hvor man kan få en fridag med kort varsel for eksempel. Hvis ikke vi er fleksible i hverdagen, så er det vanskeligt lige pludselig at skulle håndtere et sygdomsforløb fleksibelt«, siger afdelingsleder Anja Vestergaard. København vil længere ned Hovedstaden har ambitioner om at få sygefraværet yderligere ned i år til 15,5 kalenderdage per medarbejder i forhold til 16,4 i 2011. »Vi vil have sygefraværet yderligere ned i årene fremover. Jeg tør ikke love, at vi kommer helt ned på niveau med de private virksomheder. Vi har for eksempel en anden sammensætning af medarbejdere«, siger Frank Jensen. På trods af det faldende sygefravær findes der i kommunen nogle virkelige højdespringere. På de fem handikapinstitutioner med højest sygefravær er det gennemsnitlige sygefravær for eksempel på næsten 40 dage i 2011. »Det er rigtigt, at der er nogle eksempler, som springer i øjnene. Vi skal blive ved med at holde det ledelsesmæssige fokus på at få sygefraværet ned og trække de gode eksempler frem. Et højt sygefravær giver også stress for dem, som er på arbejde, og dermed risiko for også at blive syge«, siger overborgmesteren. Arbejdsgivere undrer sig over forskel I Dansk Arbejdsgiverforening kan man ikke se nogen grund til, at kommunerne skal have et højere sygefravær end private virksomheder. »Vi kan se, at rengøringspersonale er mere syge, når de arbejder for det offentlige, end når de er privatansat. Det samme gælder personale i receptioner. Det er jo de samme opgaver«, siger chefkonsulent Berit Toft Fihl, der har en økonomisk forklaring. »Private virksomheder har et større incitament til at holde omkostningerne nede og altså begrænse sygefraværet, men det burde kommunerne jo også have, så de kan yde den bedst mulige service for skattepengene«, siger Berit Toft Fihl. I fagbevægelsen er der glæde over faldet i sygefravær. »København har lagt sig i selen for at lave en ordentlig sygefraværspolitik, men vores afdelinger er usikre på, om fyresedlerne sidder lidt løsere over for langtidssyge. Det ønsker vi undersøgt. Jeg håber virkelig, at det er sygefraværspolitikken og ikke afskedigelsespolitikken, der slår igennem i tallene«, siger formand Dennis Kristensen, FOA. FACEBOOK