På få år har hotellerne fået en ny modspiller.

Hvad enten det handler om udlejning af private lejligheder, boligbytte eller bare at stille sit hjem gratis til rådighed, så er det de seneste år piblet frem med hjemmesider, som har stor succes med at formidle kontakt mellem mennesker.

»Det er et område i kraftig vækst i hele den vestlige verden. Flere og flere skriver og taler om det, men ingen har et overblik over, hvor stort det er blevet«, fortæller centerleder Lise Lyck fra Center for Tourism and Culture Management på Copenhagen Business School.

Politiken har talt med en række af de udbydere, som formidler kontakten mellem private udlejere i Danmark og interesserede turister. Alle melder om kraftigt stigende interesse.

Inden for den gratis udgave, hvor man stiller sit hjem, et værelse eller en sofa til rådighed, har Couchsurfing rundet fire millioner, som har prøvet kræfter med det.

I Danmark har siden 33.000 medlemmer, hvilket har kastet masser af historier af sig i medierne om, hvordan bånd bliver knyttet mellem nationaliteter.

Samme tendens oplever en række formidlere af boligbytte – blandt andet HomeExchange, som er steget fra 900 til 1.200 medlemmer det seneste år. Også inden for privat boligudlejning fortæller tyskbaserede Wimdu med halvandet år på bagen, at de i de seneste tre måneder har booket mere end 3.000 overnatninger i Danmark og især i København.

Folk vil have personlige oplevelser
Det er dog Airbnb, der er den helt store spiller på det private udlejningsmarked.

Til at begynde med i 2007 var Airbnb et amerikansk fænomen – en hjemmeside, hvor private kunne oprette en profil med deres bolig, som andre kunne booke på dagsbasis.

Det har siden bredt sig til hele verden, og i det seneste år er der formidlet 10 millioner overnatninger på siden.

Danmark er et af Airbnb’s hurtigst voksende markeder med en vækst det seneste år på 550 procent – svarende til 75.000 overnatninger. Airbnb har i år åbnet et kontor med 15 ansatte i København.

»Der er helt klart en tendens til, at folk søger nye dimensioner i rejsen, som er mere personlige og sociale end hotellerne. Mange af brugerne er også unge, som ikke har råd til hotel, men nu har mulighed for at komme«, forklarer Henrik Halkier, der forsker i turisme på Aalborg Universitet:

»Det er super godt for byturismen. De bidrager til lokaløkonomien, når de spiser og betaler for oplevelser. Men endnu vigtigere bliver de til ambassadører for København. De tager hjem og fortæller om deres fede personlige ferie til deres venner, og det er markedsføring, der ikke er til at betale«.

Antallet af private udlejere strømmer fortsat til Airbnb. Ikke mindst på grund pengene. Selv små københavnerlejligheder går for over 1.000 kroner per nat, og gunstige skatteforhold gør det ekstra attraktivt at udleje.

Politiken beskrev i mandags, hvordan turismen målt på hotelovernatninger aldrig har været større i København. Med en vækstrate på over 12 procent de seneste to år er København en af Europas hurtigst voksende turistbyer.

LÆS ARTIKELTurismen sætter rekord i København

Og med den eksplosive vækst i den uformelle udlejning ser den gode nyhed ud til at være en underdrivelse; det er man glad for på rådhuset.

»Jeg er meget positiv og overrasket over udviklingen på begge fronter. At det ikke kun er forretningsrejsende og rige krydstogtturister, som er interesserede i byen, men også unge, som ikke har råd til at indlogere sig på et hotel. Vi skal på ingen måde lave regler mod den slags, som skaber liv i byen«, siger Ikram Sarwar, politisk ordfører for Socialdemokraterne i København, og henviser til at New York, som sidste år gjorde det ulovligt for private at udleje deres bolig under 30 dage.

Intet krav om forbud
Også i San Francisco og Paris er det ulovligt, mens man i hotelorganisationen IHA i Tyskland er begyndt at tale om, at den stigende uformelle turisme er konkurrenceforvridende over for hotellerne. I Norden ser brancheorganisationerne det ikke som noget problem. Endnu.

»For restauranterne og attraktionerne er det kun positivt med flere turister. For hotellerne er det ikke noget, vi her og nu betragter som en reel trussel«, siger Katia Østergaard, administrerende direktør for Horesta, som blandt andet er brancheorganisation for hoteller og restaurationer.

»Men man kan da godt forestille sig, at der på sigt kan opstå et konkurrenceforvridende element. Hoteller er omfattet af en lang række lovgivningskrav, som ikke stilles til private. Så hvis udviklingen fortsætter, som det kunne tyde på, kan det være relevant at se på, om der bør ske lovregulering af området«, siger hun.