Jens, Lars, Allan, Peter, Allan, Ulrich, Jens, Carsten, Hans, Jakob, Christian, Jan, Steen, Michael, Nicolai, Linda, Marianne.

Kun to ud af 17 over- og afdelingslæger på Rigshospitalets afdeling for gastroenterologi og levertransplantation er kvinder. Og det er ikke en opsigtsvækkende fordeling på landets hospitaler.

Men billedet vil ændre sig i fremtiden, vurderer Helle Holt, seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter (SFI). Hun har blandt andet forsket i det kønsopdelte arbejdsmarked, arbejdspladskultur og tilpasning mellem arbejdsliv og familieliv.

»Man vil inden for især de akademiske brancher - herunder lægebranchen - blive nødt til at se på, hvordan kvinderne og de ansatte generelt kan få familie- og privatliv til at hænge sammen med arbejdslivet«, siger Helle Holt.

LÆS OGSÅMandlige læger tjener en kvart million mere end kvindelige

Hun mener, at der vil ske en strukturel og kulturel ændring i kønnenes valg af stillinger inden for de akademiske fag. Flere kvinder vil bestride de mere vagt-tunge stillinger. Det vil kræve en del ændringer på arbejdspladserne, hvis der både skal være plads til eksempelvis specialisering og flere års barsel.

På universiteterne er det lige nu kvinderne, der optager pladserne på landets medicinstudier. Sådan har det været i en længere årrække. Tal fra 2011 viser, at kvinderne optog 65 procent af pladserne på medicinstudierne, mens mændene kun rådede over 35 procent af pladserne.

Få kvindelige læger i vagt-tunge stillinger
Tal fra sundhedsstyrrelsen viser, at der i 2017 vil være flere kvindelige læger end mandlige. Det skaber et problem, hvis ikke kvinderne i højere grad end i dag uddanner sig til speciallæger.

»Sådan som vilkårene ser ud nu lige nu, er der måske dårlige vilkår for kvinder i vagt-tunge stillinger, som også skal have et familieliv ved siden af arbejdet her«, siger klinikchef og overlæge på Rigshospitalets afdeling for Gastroenterologi og levertransplantation, Jens Hillingsø.

LÆS OGSÅDrop janteloven og kom tættere på ligeløn

Han mener, at mange kvinder hurtigt kommer til at være dårligere stillet efter længere tids fravær på grund af eksempelvis barselsorlov.

»Jo længere tid man er væk fra patienterne og arbejdsgangene, jo mere står ens kompetencer stille. Det er jo i en vis grad også et håndværksfag«, siger han.

VAGT-TUNGE.  Det er især i de vagt-tunge fag på landets hospitaler, at vi fremover vil se flere kvinder. Det kræver noget af arbejdspladsen.

Arbejdsmarkedet vil opleve strukturændringer
Seniorforsker Helle Holt mener, at både struktur og kultur på de akademiske arbejdspladser vil ændre sig. Flere og flere kvinder tager videregående uddannelser. Det gør, at arbejdspladserne bliver nødt til at lave store ændringer.

»Strukturen på arbejdspladsen er forældede. De er nødt til at ændre den. Men det sker først, når der lige pludselig kun er kvindelige kirurger«, siger Helle Holt.

Hun mener, at det er et kompliceret indgreb, men at vi vil se nogle grundlæggende ændringer, som gør det nemmere at forene familie- og arbejdsliv.

Ledere skal udvise større fleksibilitet
Klinikchef og overlæge Jens Hillingsø forstår, at det kræver noget af afdelingerne og afdelingernes ledere, hvis der skal flere kvinder ind på overlægegangen.

»Både som afdeling og som ledere er vi nødt til at udvise større fleksibilitet, så både privatliv og arbejdsliv kan hænge bedre sammen. Det er klart en udfordring«, siger han.

Og det er ikke kun i overlæge-verdenen, at mange ting vil ændre sig, forudser seniorforsker Helle Holt.

»I flere brancher vil kvinderne overhale mændene rent uddannelsesmæssigt. Derfor vil vi se en glidende kønsarbejdsdeling«, siger hun.